"Vi bør ikke sende børn ud af folkeskolen, uden at de har digitale kompetencer," siger Professor Birgitte Holm Sørensen fra Danmarks Pædagogiske Universitet til Computerworld. Hun forsker i brugen af it i folkeskolen, og hun mener, at det er helt relevant at give eleverne it-baserede eksamensopgaver. Man kunne for eksempel teste elevernes færdigheder i at bruge nettet som informationskilde, og deres evne til at søge målrettet, forholde sig kritisk til informationerne og bearbejde informationer til eget sprog.
Hun får støtte af chefkonsulent ved Rambøll Management, Søren Nipper, som arbejder med it i folkeskolen, Tænketanken CIO Innovation Forum, som efterlyser, at digitale kompetencer indarbejdes i grunduddannelserne og formand for Danmarks Skolelederforening, Erik Lorenzen, som mener, at Undervisningsministeriet sidder med nøglen til at løse problemerne med for dårlige it-færdigheder.
"Eleverne har et relativt lille antal undervisningstimer i forhold til, hvad de skal nå. Derfor prioriterer lærerne hårdt. Og har den enkelte lærer ikke et personligt forhold til it, kan vedkommende let forfalde til at anvende metoder, hvor it ikke inddrages, siger han og fortæller, at skolelederne sidder med det samme problem.
"Skolelederne har det pres, at de bliver sammenlignet med naboskolen på karaktergennemsnittet," siger Erik Lorenzen med endnu en henvisning til folkeskolens afgangsprøve.
Afgangsprøven blokerer for it-færdigheder
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.