Afgangselever har ikke lært historisk sammenhæng i skolen

86 procent af de gymnasielærere, som er blevet spurgt i Danmarks Evalueringsinstitut EVAs undersøgelse, vurderer, at eleverne i starten af 1.g kun i begrænset grad eller slet ikke er i stand til at anvende historiske og samfundsfaglige begreber i behandlingen af emner og temaer. 81 procent siger, at eleverne kun i begrænset omgang er i stand til at "beskrive, analysere og vurdere væsentlige historiske problemområder". Det kniber også med de nye 1.g'eres færdigheder inden for kildekritik. Det er alt sammen færdigheder, som er nævnt de de Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder, som af Undervisningsministeriet er meldt ud for faget historie i folkeskolen.

Til gengæld er den typiske afgangselev fra folkeskolen, der lige er startet i 1.g ganske god til at "diskutere og reflektere over egne og andres holdninger og værdivalg. 42 procent af gymnasielærerne mener også, at eleverne er ganske gode til at videregive historie fortællinger med baggrund i en indsigt i det historiske forløb.

Evalueringsgruppen har på baggrund af det kritiske billede af folkeskolens historieundervisning givet tre anbefalinger. Den ene er, at de meget abstrakte CKF'er konkretiseres med specifikke kundskaber, som skal læres på bestemte klassetrin. Det ligger unægtelig fint i tråd med, at regeringen besluttede faktisk for tre år siden besluttede at udsende faghæfter med Klare mål for de enkelte fag - faghæfter, som bliver gældende fra næste skoleår. Desuden anbefales det, at ministeriet tager initiativer for at sikre, at undervisningen i højere grad varetages af lærere, der har linjefag i historie, og at gymnasierne i begyndelsen af 1.g danner sig et overblik over elevernes forudsætninger for faget historie med samfundsfag.