Afdelingsleder havnet i strid mellem DLF og BUPL

I december 2010 skiftede afdelingslederen for indskolingen på Abildgårdskolen i Vollsmose job. Det efterlod en tom stol, som skolens ledelse valgte at placere sfo-leder Charlotte Reick i. Hun er organiseret i BUPL, men afdelingslederstillinger i folkeskolen er omfattet af overenskomsten for afdelingsledere, som Lærernes Centralorganisation har indgået med KL. Derfor burde hun være organiseret i Lærerforeningen. Det underminerer overenskomstsystemet, mener formanden for Danmarks Lærerforening.

"Det er helt afgørende, at overenskomstsystemet bliver respekteret. Lærernes Centralorganisation har overenskomsten for afdelingsledere i folkeskolen, og det er uanset, hvilken uddannelsesmæssig baggrund lederne har. Det skal selvfølgelig respekteres. Det er derfor, vi laver overenskomster. Det er hele fundamentet, som aftaler mellem lønmodtager og arbejdsgiver bliver bygget på, og hvis nogen nu siger, at det er de ligeglade med og bare bruger et andet kriterium end overenskomsten, så underminerer de fuldstændig overenskomstsystemet. Det er i ingens interesse", siger Anders Bondo Christensen.

At den nye afdelingsleder for indskolingen ikke er organiseret i DLF, får ikke skolens leder Allan Feldskou til at rynke brynene:

"For mig er det ikke vigtigt, om vedkommende er organiseret i DLF eller i BUPL. Jeg er godt klar over, at der er nogle snitflader, som vi må tage stilling, men det var ikke det, der optog mig mest, da den forhenværende leder fik et andet job tilbage i december. Til gengæld var jeg optaget af at sikre en fortsat kvalificeret ledelse for indskolingen", siger han.

En kamp om medlemmer

Den nye afdelingsleder Charlotte Reick, der er pædagoguddannet og organiseret i BUPL, har svært ved at se, hvor hun har hjemme.

"Jeg har bestemt gjort mig tanker om, at jeg er organiseret i BUPL, for der er jo en konflikt mellem fagforeningerne. Jeg mener også bestemt, de ansatte skal være i en fagforening, men om det er den ene eller den anden, der er den rigtige for mig, nu hvor jeg både sidder som sfo-leder og indskolingsleder, synes jeg, er svært at gennemskue. Vores naboskole har en person ansat på samme måde som mig, som også er i BUPL, men hun er læreruddannet. Jeg tror, fagforeningerne er bange for at tabe medlemmer, mere end det her handler om at holde fagligt fokus på, hvem der er den rigtige leder det rigtige sted. Det er da ærgerligt, hvis det i højere grad handler om at erobre medlemmer end om at i talesætte, hvordan den gode ledelse bliver skabt i folkeskolen", siger hun.

Ifølge Anders Bondo gør de ikke-læreruddannede afdelingsledere det svært at leve op til målsætningerne i den nye arbejdstidsaftale. Her skal lederen i langt højere grad være en aktiv sparringspartner for lærerne.

"Det er helt afgørende, at lederen selv har en læreruddannelse, så sparringen er kvalificeret. Vi vil absolut mene, at en leder i folkeskolen skal have en læreruddannelse. Hvis der så bliver ansat en leder uden, så ændrer det jo ikke på, at vi har en overenskomst, der dikterer, at afdelingsledere skal være omfattet af vores overenskomst, uanset hvilken uddannelsesmæssig baggrund de har", siger Anders Bondo.

Protesterklæring på inspektørens bord

Lærernes faglige klub på Abildgårdskolen havde det svært ved at få en pædagoguddannet afdelingsleder i indskolingen. Faktisk så svært, at den udformede en protesterklæring mod ledelsens beslutning, hvor stort set samtlige af skolens dengang 85 lærere satte deres navn.

"Det er helt principielt forkert med en ikke-læreruddannet afdelingsleder, fordi det sender et signal om, at vi ikke behøver nogen uddannelse for at varetage vores hverv", fortæller tillidsrepræsentant på skolen Torben Lindholm Jørgensen. "Det er da nedbrydende".

Han mener også, det er et spørgsmål om at fastholde det faglige fokus ved lederfunktionen.

"Det er ikke ligegyldigt, hvilken uddannelse en afdelingsleder i folkeskolen har. Og derfor er vi bekymrede. En ikke-læreruddannet kan jo ikke løse de samme opgaver som en uddannet. En afdelingsleder skal kunne give sparring og vejledning i forhold til de daglige udfordringer, så det er af afgørende betydning, at vedkommende har en lærerfaglig baggrund".

Også lærerforeningen i Odense er urolige.

"Ledelse er rigtig vigtig. Men det bliver svært, når afdelingslederen har en anden uddannelse. Så mangler den faglige sparring, for i bund og grund ved vedkommende ikke nok om de faglige problemer, der kan opstå eksempelvis i forhold til undervisningsmateriale. En sfo-leder har jo ikke den rigtige faglige baggrund eller et kendskab til de udfordringer, der for eksempel ligger i matematikundervisningen", siger Charlotte Holm. Hun er næstformand i Odense Lærerforening og ansat på Abildgårdskolen, hvor hun underviser i musik.

Charlotte Holm frygter, det vil gå ud over fagligheden.

Fordeling af opgaverne

Indskolingslederen selv mener nu nok, at afdelingslederstolen passer.

"Min tanke er, at der er mange forskellige, som kan bestride opgaven. I den danske folkeskole er der jo ikke kun lærere ansat. Nu har vi en heldagsskole for indskolingen plus 4. klasse, hvor der er mange pædagoger. Men der er da bestemt opgaver, som jeg med min uddannelse og baggrund ikke er den bedste til at løse, men til gengæld også andre, hvor jeg er den helt rette. Og skal der ledes mangfoldigt, skal der måske også være en mangfoldig ledelse", siger Charlotte Reick. Hun fortæller i øvrigt, at retningslinjerne på skolen opfordrer lærerne til at søge sparring om pædagogik hos hende og om fagdidaktiske ting hos skolelederen.

Men næstformanden i Odense Lærerforening er bekymret for, om skolelederen - af rent praktisk grunde - kan løfte den opgave.

"Det er jo ikke skolelederen, der har den daglige kontakt, selv om han kigger ned i afdeling. Han er der ikke om morgenen. I frikvartererne. Der møder lærerne afdelingslederen", siger Charlotte Holm.

Skolelederen selv ser dog ingen problemer:

"Jeg mener godt, jeg kan være der for lærerne i hverdagen. Og desuden er jeg specielt opmærksom på heldagsskolen".