Æstetik ja tak

Elever og studerende har ret til et godt æstetisk undervisningsmiljø. Det står i undervisningsmiljøloven. Men hvad betyder det? Det søger denne bog at give inspirerende og alsidige bud på.

Bogen indledes med et praksiseksempel fra en 4. klasse, der tager klasseværelset til eksamen ved at give plusser og minusser for herefter at opbygge drømmeklasseværelset.

Hjerneforsker Kjeld Fredens interviewes om æstetik og omgivelsernes indflydelse på læreprocessen. Han mener, at skolen fokuserer alt for meget på den abstrakte tænkning og for lidt på den oplevelsesmæssige side af udviklingen. Det spændende rum udfordrer os og gør os mere aktive.

»Det er ganske enkelt en skandale, som skolerne ser ud. Man kan ikke forlange, at børn og unge får respekt for fælles værdier, når de går i skoler, som i den grad er lasede og skæmmede og ser forfærdelige ud«. Det er kraftfulde ord, billedkunstneren Bjørn Nørgaard tager i brug, når han revser den generelt manglende æstetik i skolernes interiør. Som ansat på en ældre københavnsk kommuneskole kan man kun håbe, at ordene bliver hørt alle relevante steder.

Skuespiller Jens Arentzen peger på, at der skal være modstand i klasseværelset, så vi mærker, at vi er til stede. Og vi oplever, at vores tilstedeværelse har en betydning.

»Når det handler om læring, tror jeg ganske enkelt ikke, at det er vejen frem at sidde på en stol«, siger koreograf Charlotte Munksø. Hun angiver, at vi kunne spare samfundet for mange penge, hvis ikke kroppen bare blev behandlet som et hylster.

Fem forskellige, men meget interessante vinkler på, hvordan læring og læringsmiljø kan og bør spille sammen. Aspekter, som både lærere, ledelser, skolebestyrelser og politikere må tage med i overvejelser om skoleudvikling.