“Jeg har arbejdet med børn, der på forskellig vis havde udfordringer gennem hele mit arbejdsliv. Derfor var jeg heller ikke i tvivl om, at jeg i min pensionisttilværelse skulle bruge tid som frivillig og forhåbentligt kunne gøre en forskel,” fortæller Torben. Lær for Livets seksårige læringsprogram tilbyder ekstra støtte til børn og unge i udsatte positioner, bl.a. via en frivillig mentor som Torben. Den tidligere skoleinspektør fremhæver den glæde, det giver ham, når man skaber positive oplevelser sammen.
“Alle, der bare har lidt overskud og brænder for børn og unges trivsel, bør blive mentor og på den både bidrage til et ungt menneskes udvikling,” siger han.

Det perfekte match
Lær For Livet er siden 2018 støttet af LB Foreningen, som organiserer de 435.000 medlemmer, der gennem foreningen ejer LB Forsikring og dermed Lærerstandens Brandforsikring. Her blev Torben opmærksom på Lær For Livet, og efter en matchproces blev han mentor for Oscar.
Torben og Oscar er typisk sammen en gang om ugen, hvor Torben henter Oscar efter skole. De kører hjem til Torben og får eftermiddagste og frugt. Bagefter bliver der lavet lektier, snakket, spillet yatzy og skak. Andre gange tager de på museum, ser håndbold eller går i biografen. For Torben handler mentorrollen også om at give Oscar gode oplevelser.
“Mit match med Oscar har været perfekt. Vi deler interesser, og noget af det Oscar drømmer om, kan jeg tilbyde ham. Det gør mig glad, hver gang jeg er sammen med Oscar, og jeg kan mærke, at han får noget ud af vores samvær,” fortæller Torben.
Også i partnerskabet med Lær for Livet ser LB Foreningens chef for uddelinger, Mikkel Klausen, et perfekt match: ”I LB Foreningen er vi optaget af at skabe fællesskaber og hjælpe folk ind i fællesskaberne. Lær For Livet giver netop børn i udsatte positioner et stærkt fællesskab, og mentorer som vores medlem Torben giver børnene adgang til nære og stærke relationer. Derfor er vi meget glade og stolte af partnerskabet med Lær for Livet.”
I dag er det kun 3 ud af 10 udsatte, herunder anbragte børn, der gennemfører folkeskolens afgangseksamen i 9. klasse. Det gælder for 9 ud af 10 af deres ikke-udsatte kammerater. For børn, der har gennemført seks år i Lær For Livet, er det 8 ud af 10 børn i udsatte positioner, som klarer Folkeskolens afgangseksamen.
Læs mere om LB Foreningens samarbejde med Lær for livet her
Hvis du ønsker at være mentor for et barn, så se mere her.

Torben er med til at realisere drømme for udsatte børn
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.