Under overskriften ’Bliv energirytter for en grønnere fremtid’ kan du med udgangspunkt i Lakserytterens farverige og underholdende univers lære dine elever vigtig viden om energi.
Gennem fire kapitler lærer de blandt andet, hvad energi er for en størrelse, hvor det kommer fra og hvilke former for vedvarende energi, der findes.

I øjenhøjde med dine elever
Energi er ret fascinerende! De fleste har sikkert oplevet, at mobilen løber tør for strøm, men ved alle, hvor energien kommer fra? For hvordan laver man energi, og hvorfor er noget energi mere klimavenligt end andet?
Lakserytteren – der er en kendt figur for mellemtrinnets elever – præsenterer det hele med masser af humor og skæve forsøg, så det bliver undervisning fuld af god energi og masser af elevdeltagelse. Efter endt forløb kan dine elever kalde sig energiryttere – ligesom Lakserytteren.
Fagligt velfunderet forløb
Forløbet er designet til natur/teknologitimerne for elever i 5.-6. klasse og dækker følgende kompetenceområder med fokus på færdigheds- og vidensområdet ’Stof og energi’:
- Undersøgelse
- Modellering
- Perspektivering
- Kommunikation
Forløbet er udviklet af Alinea i samarbejde med Andel.
Læs mere om forløbet ’Bliv energirytter for en grønnere fremtid’ her


Gratis forløb til natur/teknologi: Bliv Energirytter for en grønnere fremtid!
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.