Rundt om i landet er der steder, hvor folkebiblioteker er sammenlagt med skolebibliotekerne. Det kan lade sig gøre, fordi man kan få dispensation til at prøve det som en forsøgsordning. Nu varsler regeringen et lovforslag, der skal gøre det muligt at sammenlægge folkebiblioteker og skolebiblioteker uden dispensation. Baggrunden er, at der siden kommunalreformen er lukket en lang række folkebiblioteker rundt om i landet.
Formanden for Danske Skolebibliteokarer synes principielt, det er en god idé, at bibliotekerne kan blive lagt sammen. Men det skal ske for at opnå udvikling - ikke for at spare.
"Hvis man begynder at gøre det her af sparehensyn, så går vi ikke ind for det", siger C.C. Rasmussen. "Der er siden kommunalreformen lukket 105 biblioteker. Så siger regeringen, at de vil lave et lovforslag, så bibliotekerne bare kan lægges ind på en skole for at tilfredsstille de kommuner, der stadig gerne vil have en folkebiblioteksbetjening. Det er af sparehensyn".
Formanden for skolebibliotekarerne arbejder på en skole, hvor folkebiblioteket bruger skolebibliotekets lokaler om eftermiddagen. Han mener, at lovforslaget åbner mulighed for at lukke folkebiblioteket på skolen og i stedet lade skolebiblioteket overtage udleveringen og modtagelsen af de bøger, som borgerne i kommunen låner.
"Det vil man komme til at gøre med det lovforslag. Så forhindrer man skolebiblioteket i at udfolde sig. For så skal man være til rådighed for dem, der kommer udefra også", siger C.C. Rasmussen.
Advarsel mod bibliotekssammenlægninger
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.