"ADHD handler ofte blandt andet om et overvældet barn, som råber ad sin mor, når hun prøver at hjælpe ham", skriver forfatteren, der er en amerikansk børneneurolog. Bogen er hans bud på en bedre beskrivelse end den eksisterende litteratur, med en forside, der skriger i komplementærfarver, så det ligner en advarsel.
ADHD-symptomerne beskrives: uopmærksomhed, impulsivitet og hyperaktivitet, men bogen giver også gode beskrivelser af problemer i forhold til flere af de såkaldte eksekutive funktioner. Vigtigst er hæmningen af distraherende aktiviteter, som mangler ved ADHD, og en dårlig selvkontrol er en del af problemet.
Bogen er opdelt i kapitler for forældrene, for skolen og for barnet selv.Det centrale budskab er, at ADHD-problemer ofte mistolkes som mangel på interesse og motivation. Det medfører ofte konflikt og straf, men straffe lærer ikke børn færdigheder eller kurerer dem. Når noget hjælper, for eksempel at støtte barnet i at organisere, skal man fortsætte med det, idet en bedring er udtryk for, at hjælpen virker, ikke at den skal ophøre.
Der er mange gode beskrivelser og handlemuligheder i forhold til konfliktsituationer, men der er et uklart fokus med hensyn til målgruppen. I kapitlet for skole er det, som om der kun findes barnet og dets lærer og ikke et socialt miljø. Kapitlet til børn er for tungt. Bogen svinger i det hele taget mellem svært forståeligt fagsprog og en meget poppet stil (for eksempel quizzer med rigtigt/forkert-besvarelsesmuligheder). Der er desuden lovlig megen omtale af medicin, skemaer og tjeklister med punkter, man skal huske.
ADHD
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.