ADHD-unge fylder fængslerne

Voksne med ADHD har typisk mange brudte forhold bag sig. De har større risiko for at blive alkoholikere og narkomaner og for at få psykiske lidelser, især depression. Derudover begår mange kriminalitet, og de kommer nemt i konflikt og slåskamp.

Undersøgelser fra USA, England og Norge viser, at op mod hver anden indsat i fængslerne opfyldte kriterierne for ADHD i barndommen, og mange lider fortsat af ADHD som voksne.

Tendensen går igen i en undersøgelse af, hvordan det er gået 208 børn, der fra 1969 og 20 år frem blev henvist til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital i Århus på grund af hyperaktivitet og uopmærksomhed.

»Som børn levede de op til kriterierne fra ADHD, og mine tal viser, at 47 procent havde fået en dom, hvor det kun gjaldt for to procent som helhed«, fortæller manden bag undersøgelsen, læge, ph.d. Søren Dalsgaard fra forskningsenheden på Det Børne- og Ungdomspsykiatriske Hus i Odense.

En forklaring på den øgede risiko for kriminalitet kan være den impulsive måde, mange med ADHD handler på.

»Hvis de kommer op at toppes, smækker de hurtigt en på hovedet, hvor de fleste andre når at tænke sig om. Men billedet af deres forbrydelser er ikke entydigt. De har svært ved at planlægge og bruger måske alle deres penge først på måneden, og det kan få dem til at begå indbrud eller forsøge sig med dokumentfalsk. De tænker, at det går nok, og det gør det så ikke alligevel«, siger Søren Dalsgaard.

Det billede genkender konsulent Erno Larsen. Han har i mange år undervist indsatte i Ringe Statsfængsel i kognitive færdigheder og uddanner nu instruktører til at gøre det samme i sikrede institutioner.

»Folk med ADHD tænker meget konkret og forstår ikke, at deres handlinger får konsekvenser. Alt det, de sidder inde for, har et element af ups og hovsa over sig. De sælger måske hash og bruger pengene uden at afregne med leverandøren. Igen fordi de ikke ser konsekvenserne. Men pludselig banker det på døren. Leverandøren vil have sine 20.000 kroner. Hvem har penge? Det har de på tanken, og så går de ned og røver den«, fortæller Erno Larsen.

Man kan vende udviklingen ved at træne deres sociale færdigheder, mener Erno Larsen. Selv gør han det gennem konkrete rollespil.

»De får ikke noget ud af gode råd. De skal se, hvad de bør gøre i forskellige situationer. Og vi skal have fat i dem, mens de stadig har en tro på, at de kan lykkes, for det koster mange hundrede tusinde kroner at have dem siddende i fængsler og sikrede institutioner«, siger Erno Larsen.

Forskerne ved ikke, hvorfor der er øget risiko for, at unge med ADHD ender i misbrug. Men risikoen halveres, når de behandles med Ritalin.

»Det er en udbredt misforståelse, at Ritalin fører til misbrug, for hverken biokemisk eller mængdemæssigt ligner det amfetamin. En inkarneret misbruger af amfetamin tager op til 1.000 milligram ad gangen. Det svarer til 2.000 milligram Ritalin. Men vi udskriver højst 60 milligram om dagen, så der er slet ikke tale om misbrugsdoser. Tværtimod ser vi, at voksne, som aldrig har fået Ritalin, har et misbrug af alkohol, hash og små doser amfetamin. De bruger det nok som en slags selvmedicinering«, siger Søren Dalsgaard.

Han møder stadig forældre, som fortæller, at skolen er imod, at deres børn får medicin. Det er meget uheldigt, mener han.

»Man skal gøre, hvad man kan for at lære børnene strategier til skolen og hverdagen. Men mange kommer alligevel på overarbejde, og så er medicinsk behandling et godt supplement«. |

»Alt det, de sidder inde for, har et element af ups og hovsa over sig« Erno Larsen