At læse om aber er noget, de fleste synes er spændende. Derfor er det også et udmærket udgangspunkt til den første faglige læsning, da de yngre læsere hurtigt vil fænges af indholdet. Med fagbøger som disse, som netop henvender sig til de yngste, er det vigtigt, at beskrivelserne ikke bliver for detaljerede. Derfor fortælles der også om indtil flere forskellige abearter, hvor kun det mest nødvendige er taget med. Der findes små kort til hvert afsnit, så man kan se, hvor hver art lever. Det virker godt og overskueligt. Der sluttes naturligvis af med chimpansen og et gribende billede af et menneske, der holder en lille chimpanseunge, så vi husker vores ophav. Billeder er der naturligvis mange af, og de er oven i købet rigtig gode. De skal nok tage kegler hos læseren.
Bagest i bogen henvisninger til bøger, hvor man kan læse mere om emnet. Bøgerne i serien kan bruges både til natur/teknik-undervisningen og til faglig læsning i de yngste klasser.
Aber
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.