Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Århusianske lærere kigger langt efter velfærden

"Vi slæber rundt på et bureaukratisk monster, der æder tiden fra børn, undervisning, ældre, eftertanke, nærvær og alt det andet, der gør samfundet rigt og vores arbejde meningsfuldt", sagde Århus-lærernes formand til demonstration i Århus i dag.

"Folkeskolelæreren bliver tvunget til at bruge sin tid på skriftlig afrapportering", siger Gordon Ørskov Madsen

Foto: ?
Vibe Halbirk
Start debatten
31. maj 2007, kl. 20:10

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Havde jeg en ide til, hvad jeg ellers skulle lave, så holdt jeg i morgen", siger Eva Andersen, lærer på Læssøesgades Skole i Århus.

Sammen med et par tusind andre offentligt ansatte, røde balloner, gøglere og musikere demonstrerede hun sin utilfredshed til arrangementet 'Slip velfærden løs' i Botanisk Have i Århus.

"Og det er ikke på grund af undervisningen eller børnene", skynder hun sig at tilføje.

"Det er fordi arbejdsbetingelserne er blevet så dårlige, at alt for mange kolleger søger nye græsgange, og jeg forstår dem godt. Vi får hele tiden nye meldinger - så skal vi gøre dét, så dét, så dét. Børnenes vilkår er så ringe, at jeg ikke forstår, forældrene finder sig i det".

Hendes kollega Karin Friis holder orlov fra lærerjobbet fra august.

"Det er for mig uforeneligt, at skolen skal drives som en virksomhed", begrunder hun.

De utilfredse lærer bakkes op af formanden for Århus Lærerforening.

"Budgetterne er år efter år blevet skåret. Det betyder dårlig trivsel, modløshed og et enormt arbejdspres blandt de ansatte", siger Gordon Ørskov Madsen.

Hvis ikke der kommer flere penge til den offentlige sektor og en aflivning af det, som Gordon Ørskov Madsen kalder det bureaukratiske monster, havde han en konkret anbefaling til forhandlerne i trepartsforhandlingerne:

"Hvis der ikke kommer mærkbare forbedringer for den enkelte medarbejder på den enkelte arbejdsplads, så smut fra forhandlingsbordet - så skal vi nok finde andre veje at gå".

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Århusianske lærere kigger langt efter velfærden

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS