Århus: Tosprogede børn er blevet dårligere til dansk

Siden 2006 har Århus Kommune sprogscreenet tosprogede børn op til skolestart, og der er sat en række initiativer i værk for at arbejde med sproget i daginstitutionerne. Det første år talte 33,7 procent godt nok dansk til at komme i en børnehaveklasse. Året efter faldt tallet til 28 procent, og nu viser helt nye tal, at det er dalet yderligere til kun 25,5 procent.

"Det er i hvert fald ikke, fordi vi har strammet kravene. Sprogtesten er præcis den samme", siger integrationschef Pauli Johansen fra Århus Kommune til Jyllands-Postens Århus-udgave.

Årsagerne skal findes

Kommunen vil nu analysere årsagerne til faldet. Den vil blandt andet undersøge børnenes fremmøde i daginstitutioner.

"Vi ved fra en tidligere undersøgelse, at et dagtilbud, der har haft gode resultater det ene år, pludselig kan få ringere resultater året efter. Så vi må forvente en variation. Men det er klart, at det generelle billede ikke bør være nedadgående", siger Pauli Johansen.

Det bør være muligt at komme op på, at over halvdelen af de tosprogede børn begynder direkte i børnehaveklasse, mener integrationschefen. Blandt andet fordi kommunen har opkvalificeret personalet i daginstitutionerne, øget fokus på sproglig udvikling blandt nul til treårige og ændret visitation til ekstra dansksproglig støtte.

Tiltagene er først for alvor kommet i gang inden for det seneste år, så derfor håber integrationschefen, at resultaterne vil begynde at vise sig fra næste år.

Kolding er nede på ti procent

Modsat Århus kan Kolding Kommune notere en positiv udvikling. Her er andelen af børn, der ikke taler et alderssvarende dansk, halveret, så det nu kun gælder 10 procent af 120 skolestartere.

Nøglen er fem-seks års målrettet efteruddannelse af pædagoger og inddragelse af sundhedsplejersker, siger børne- og uddannelsesdirektør Ib Hansen til JP Århus.

"Sundhedsplejerskerne kommer hjem til alle, så derfor er det relevant, at de motiverer forældrene til at sende børnene i vuggestue og børnehave".