Århus-skole tog springet

En Århus-skoles lærere har allerede i lang tid haft en computer stående derhjemme. Den fik de ikke af kommunen, men af Undervisningsministeriet og Forskningsministeriet som led i IT-springet, hvor 23 folkeskoler for et år siden blev udtaget til forsøg med hjemmecomputere. På Samsøegades Skole fik lærerne heller ikke tid til at tage det pædagogiske IT-kørekort, Skole-IT, men skolen besluttede at bruge hele skoleårets kursuskonto på kørekortet - 30 timer per lærer.

'Vi var enige om at holde hinanden fast i, at den øvrige tid, vi skulle bruge, var forberedelsestid', siger IT-ansvarlig på Samsøegades Skole, Steen T. Sørensen.

'Vi arbejder med opgaverne i vores klasseteam. I mit team gør vi for eksempel sådan, at én laver et udkast til et undervisningsforløb, det bliver så sendt rundt per e-mail, og vi andre skriver så til med en anden farve, og det kører så rundt en uges tid, før vi mødes for at diskutere det færdigt - det behøver ikke at tage mere end en time'.

Alligevel var der også på Samsøegades Skole store frustrationer i starten. Problemet var, at skolen kun har ét computerlokale. Men lærerne forsøger nu at lægge deres undervisningsforløb sådan til rette, at en lille gruppe elever kan gå ud på gangen, hvor der står nogle få elevcomputere, mens de øvrige inde i klassen arbejder videre på en anden måde. Desuden er skolen kommet med i et andet forsøg i kommunen med 28 udtjente kontorcomputere, som er knyttet til en stor server. Så Steen T. Sørensens konklusion er, at satsningen på hardware til skolen er et meget vigtigt element, når man beslutter at give lærerne computere, mod at de gennemfører det pædagogiske IT-kørekort. Og set fra hans synspunkt burde det maksimalt være en tredjedel af lærerkollegiet, der tog kørekortet samtidig, netop for at der kan være maskiner nok til at gennemføre undervisningsforløbene.