Århus satser ensidigt på læringsstile

Konferencen i morgen er den første af to konferencer om læringsstile i projektet 'Lyst til at lære', som Århus Kommune afvikler over de kommende fem år på både skoler og i daginstitutioner.

Hovedtaler er professor Rita Dunn fra St. Johns University i New York. Siden slutningen af 1960'erne har hun sammen med sin mand Kenneth Dunn forsket i børns måder at lære på og er kvinden bag teorien om, at børn har forskellige læringsstile.

Over syv millioner kroner til læringstile

Læringsstile blev for alvor kendt herhjemme med tv-serien 'Skolen', som løb over skærmen i efteråret, netop som kommunalpolitikerne rundt om i landet forhandlede budgetter.

I Århus har politikerne afsat 7,1 millioner kroner til arbejdet med læringsstile over de næste fem år. Pengene går dels til et kompetenceløft af lærere og pædagoger og andre, der arbejder sammen med børn og unge, dels til at sætte gang i et pilotprojekt med et antal skoler og institutioner.

Dermed bliver Århus den første kommune i landet, der dels satser samlet på brugen af læringsstile, dels breder idéen ud til også at gælde førskolebørn.

"Vi satser stort på læringsstile, fordi børn og unge skal tilbydes noget forskelligt for at få lige muligheder. Tilbuddene skal differentieres. Her er læringsstile ét værktøj blandt flere, der kan være med til at styrke differentieringen for alle børn og unge i alle aldre," siger børn- og ungerådmand Louise Gade (V).

Læringsstile er ikke det eneste saliggørende

I Århus Lærerforening er formand Gordon Ørskov Madsen godt tilfreds med, at kommunen sætter fokus på undervisningsdifferentiering. Men han advarer mod at gøre læringsstile til det eneste saliggørende.

"Jeg har intet imod læringsstile. Vi havde selv et velbesøgt arrangement med Svend Erik Schmidt, der er ekspert i læringsstile, for blot tre uger siden, for det er vigtigt, at lærerne tilrettelægger undervisningen på mange forskellige måder. Men det er ærgerligt, at Århus Kommune kun har sat penge af til læringsstile", siger Gordon Ørskov Madsen.

Han peger på værkstedsundervisning og undervisning i naturen som eksempler på andre indgange til undervisningsdifferentiering.

"De metoder bygger også i et vist omfang på læringsstile, men når man alene tager udgangspunkt i læringsstile, risikerer man at fastholde eleverne i bestemte måder at lære på", advarer Gordon Ørskov Madsen.

Han svarer 'både og' til, om der er tale om kommunal topstyring.

"Det er frivilligt for skolerne at deltage i projektet, men hvis de vil have penge fra den centrale pulje på 7,1 millioner kroner, skal de tage udgangspunkt i læringsstile", siger han.

Vejle går anderledes varieret til værks

Vejle Kommune huser Gauerslund Skole, som lagde elever til tv-serien om læringsstile. Alligevel går kommunen anderledes varieret til værks i sit videre arbejde. Kommunen har sat gang i projektet 'Mange måder at lære på', hvor et forskningsteam skal indsamle viden om, hvorfor udviklingsprojekter virker.

"Gauerslund Skole er andet og mere end læringsstile. Lærerne har også skarpt fokus på trivsel. Læringsstile er godt, og vi kan bruge erfaringerne fra projektet, men der er også meget andet, som er godt", sagde børne- og ungedirektør Claus Svold til folkeskolen.dk i november.

Målet i Vejle er at finde ud af, hvad der virker. Er det metoden, er det engagementet hos lærerne eller noget helt tredje?

"Forskerne skal identificere udviklingen og pege på, hvor der er mulighed for udvikling. Der kan lærerne så sætte ind. Der er interaktion mellem forskning og udvikling", sagde Claus Svold.

I Århus har Gordon Ørskov Madsen ikke opgivet håbet om, at politikerne vil tænke bredere end blot i læringsstile.

"De er meget fokuserede på at tilgodese alle elever, og når de skal indgå nye budgetforlig, sætter de forhåbentlig penge af til andre måder at lave undervisningsdifferentiering på", siger formanden for Århus Lærerforening.

Den anden konference om læringsstile i Århus Kommune afholdes i 2011.