Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Århus: Lærerne skal betale for økonomirod

Alle lokale lønaftaler med lærerne skal opsiges, og lærerne skal alle sammen undervise cirka 20 minutter ekstra om ugen. Sådan lyder det i det budgetforlig, som i nat blev indgået i Århus Kommune.

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
17. september 2004, kl. 13:15

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Der gik chokbølger igennem både byråd og skolevæsen, da det først på foråret kom frem, at skoleforvaltningen igennem en årrække havde akkumuleret et underskud på over 80 millioner kroner, som var finansieret med lån. Det er dette underskud, forligspartierne nu vil forsøge at rette op på ved at genforhandle lærernes lønaftale. Men samtidig fremgår det af forligsteksten, at det ikke er meningen, at der er ansatte, der skal gå ned i løn:

Budgetforliget kan læses her

"Det kan jeg kun læse sådan, at alle lærere skal beholde deres nuværende løn, mens nyansatte så skal gå på arbejde til en lavere løn end alle andre", siger formanden for Århus Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen.

Også lærernes arbejdstidsaftaler skal siges op efter nattens budgetforlig. Politikerne har besluttet, at lærerne i gennemsnit skal undervise to procent mere på bekostning af tid til møder og pauser. Men der er ikke nogen central arbejdstidsaftale i Århus, så politikerne kan kun udmønte beslutningen ved at melde strammere budgetter ud til skolelederne, der så må forsøge at enes med tillidsrepræsentanterne om, at lærerne skal undervise mere:

"Hvis de ikke kan blive enige lokalt, så skal alt lærerarbejde på mødeplan, og dermed fjerner man fuldstændig grundlaget for at arbejde i selvstyrende team. Hele Århus' nye ledelsesstruktur bygger på, at lærerne arbejder i selvstyrende team - det her smadrer fuldstændig grundlaget for al skoleudvikling", siger Gordon Ørskov.

Forligsparterne - Venstre, Socialdemokratiet, Radikale, Konservative og en løsgænger - fremhæver, at det især af lønomkostningerne, der er løbet løbsk i skoleforvaltningen:

"Det er rigtig nok, at økonomien er dårligere nu, end dengang vi forhandlede lønaftalerne. Men forvaltningen var meget grundig i sine udregninger dengang, og vi har holdt den ramme, der blev aftalt", understreger Gordon Ørskov og ser hele situationen som endnu en pind til Ny Løns ligkiste:

"Nu kan hver enkelt kommune bare konstatere, at økonomien er dårlig, så nu har man ikke råd til at give lærerne deres fulde løn. Det er jo ikke den første kommune, hvor det her er sket. Derfor skal lærerne sikres deres løn ved en central aftale", siger Århus-lærernes formand.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Århus: Lærerne skal betale for økonomirod

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS