"Lærerne i Århus finder det stærkt kritisabelt, at lærerne ikke inddrages i udviklingen af folkeskolen hverken lokalt eller nationalt. En fortsat udelukkelse af lærernes professionelle ekspertise er ødelæggende for folkeskolen og undervisningen", lyder det i en resolution fra lærerne i Århus.
Formand for Århus Lærerforening Gordon Ørskov fik på generalforsamlingen fuld opbakning fra lærerne til den kritik han i den sidste tid har udtrykt over for kommunens rådmand Louise Gade.
Louise Gade var forhindret i at deltage på generalforsamlingen, men hun havde sendt en hilsen til lærerne, hvori hun forklarer kommunens udviklingsplan for børn og unge og udtrykker sit håb om en god dialog i fremtiden.
Århus-lærere vil inddrages i kommunens arbejde
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.