Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Århus-lærer blandt de savnede i Thailand

Det nye år begyndte i en trist stemning på Solbjergskolen syd for Århus. En af lærerne er forsvundet sammen med sine to børn i Thailand, mens moren ligger kvæstet på et hospital. Skolen har derfor fået brug for sin beredskabsplan for kriser og sorg.

Henrik Stanek
Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
4. januar 2005, kl. 13:24

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Skoleleder Kristian Gylling Buhr begyndte dagen i går med at samle personalet for at fortælle, hvad han konkret vidste. Samtidig bad han lærerne tale med eleverne om situationen. Især med fokus på de klasser, som den forsvundne lærer, Thomas Skjørbæk, har en særlig tilknytning til, en specialklasse for elever med sociale og emotionelle vanskeligheder og to 7. klasser.

"Vi snakker om det, vi ved. Vi begynder ikke at lufte gisninger, formodninger og forventninger, og det er ikke et tabu at vise følelser", siger Kristian Gylling Buhr til JP Århus.

"Det er vigtigt at få talt om det og være opmærksom på, hvordan elever og personale reagerer. Deres reaktioner kan komme nu, men også senere, så vi vil være meget opmærksomme i den kommende tid", tilføjer han.

Kun få elever er direkte berørt af flodbølgekatastrofen i Asien, men de mange barske billeder gør et stort indtryk på alle andre børn. Derfor er det vigtigt, at lærere på andre skoler også snakker med deres elever om katastrofen og gerne flere gange, opfordrer Jan Kirkegaard, der er chefpsykolog i Århus Skolevæsen.

"Selv om børnene har talt med deres forældre om katastrofen, er det ikke nok. Det er mindst lige så vigtigt, at de får talt om den i en social sammenhæng med deres kammerater. Lærere bør derfor sætte god tid af i klassen for at høre, hvilke tanker børnene har gjort sig. De er ofte helt skæve i forhold til, hvad voksne forestiller sig", siger han til avisen.

Thomas Skjørbæk fra Solbjergskolen var med sin kone og to små børn på seks og to år i Thailand i forbindelse med nogle måneders orlov.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Århus-lærer blandt de savnede i Thailand

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS