På Ludvig Holbergs fødselsdag den 3. december vil formanden for Holbergkomitéen, professor, dr.phil. Erik A. Nielsen overrække årets Holbergmedalje til forfatteren Dorrit Willumsen i Admiral Gjeddes Gaard i Indre By i København.
"Holbergmedaljen 2015 tildeles forfatteren Dorrit Willumsen for et egenartet, mangeartet forfatterskab, som omfatter romaner, noveller, erindringer, dramatik og lyrik. Med empati og distance skildrer Dorrit Willumsen ofte kvindeliv i mod- og samspil med en lettere absurd omverden, henlagt til historiske, nutidige eller science fiction-agtige scener med åbne grænser mellem indre og ydre universer. Tonen er underfundig, på én og samme tid sensibel og usentimental", vil Erik A. Nielsen blandt andet sige i sin motivering.
Litteraturkanon: Holberg på nettet
Prisregn over Dorrit Willumsen
Det er ikke første gang, at Dorrit Willumsen, der har skrevet mere end 20 romaner, digt- og novellesamlinger, skuespil og erindringer, får en pris.
Hun har således også modtaget Herman Bangs Mindelegat, 1973; Statens Kunstfonds livsvarige ydelse, 1980; Det Danske Akademis Store Pris, 1981; Kritiker-prisen, 1983; De Gyldne laurbær, 1984; H. C. Andersen legatet, 1987; LO's kulturpris, 1991; Søren Gyldendal-prisen, 1995; Dansk Litteraturpris for Kvinder, 1966; og Nordisk Råds litteraturpris, 1997.
Dorrit Willumsen debuterede i 1965 med roman "Kragen" og har i år udgivet romanen "Nær og fjern".
Årets modtager af Holbergmedaljen er Dorrit Willumsen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.