Aalborg udvikler alternativ til elever, som fritages for prøver

Det har været frustrerende for udskolingslærerne Dorrith Vilander og Pernille Roed fra G-klasserne på Stolpedalsskolen i Aalborg, at de ikke havde noget at sætte i stedet, når deres elever med generelle indlæringsvanskeligheder blev fritaget for folkeskolens mundtlige prøver.

Nu har de i tre år arbejdet med en alternativ prøveform.

”Ikke alle vores elever går til alle folkeskolens prøver. Vi har så udviklet en form, så de kan gå til prøve i hele fagrækken. Når et fag udtrækkes, vælger eleven et område i faget, hun vil op i. Det kan være regnearter i matematik eller avisartikler i dansk. Ud fra det laver vi et oplæg til prøven sammen med eleven. Det gør det trygt for hende at gå til prøve”, fortæller Pernille Roed.

Elever kan gå op i seks kompetenceområder

Andre skoler i kommunen arbejder også med alternative prøveformer under den fælles betegnelse aalborgprøven.

Formålet er, at alle elever får et skulderklap og bliver fejret efter endt skolegang.

Skolerne går til opgaven på forskellig vis, men prøverne har typisk en praktisk tilgang. For eksempel fremlagde en elev, hvordan hun vil undgå selv at havne i tv-serien Luksusfælden.

Tilgangen til prøven forudsætter, at eleverne gennem den daglige undervisning bliver bevidste om deres styrker.

På Stolpedalsskolen er prøven bygget op om valgfaget Life Skills, som har særligt fokus på elevernes kendskab til egne kompetencer.

Faget begynder med to timer ugentligt i 7. klasse og udvides til fire timer i 8. til 10. klasse.

Det indeholder seks kompetenceområder, blandt andet job, uddannelse og personlige kompetencer og henholdsvis sprog og matematik i anvendelse

”Vi har sat kompetenceområderne sammen af elementer fra fagrækken i udskolingen og beskrevet dem i et foreståligt sprog, så eleverne ved, hvordan de bringer deres faglighed i spil. I matematik i anvendelse kan eleven for eksempel lave et budget for en rejse eller for, hvad det vil koste at flytte hjemmefra. Eleverne sætter sig realistiske mål sammen med os, og vi understøtter dem i at nå målene”, siger Dorrith Vilander.

Til prøve i at skifte olie på en traktor

Efter hvert forløb i valgfaget får eleverne et kompetencebevis med en vurdering af, hvordan de har klaret de individuelt opsatte mål.

Beviserne samles i en portefølje, som eleverne får ved afslutningen af deres skoletid sammen med beviset fra den egentlige Aalborg-prøve.

”Eleverne får mere ansvar for egen læring, når de finder ud af, hvad de er gode til, og det understøtter vi igennem praksisfaglige arbejdsprocesser. Det kræver, at vi har et godt kendskab til vores elever og taler med dem om, hvad de er gode til. Derfor har vi meget dialog med dem om læring og mål”, siger Penille Roed.

At gå til prøve er ikke noget, eleverne bare kan, tilføjer Dorrith Vilander.

”Det er en proces, som bygger på en pædagogisk tænkning. Hvis en elev elsker dyr, kan det være, at hun skal udvikle sin viden på det område”.

Det kan også handle om noget helt andet.

”Lige nu har vi en elev, som vil være mekaniker med speciale i landbrugsmaskiner. Han kan gå til prøve i, hvordan man skifter olie på en traktor og i sit kendskab til landbrugsmaskiner. Vi tager udgangspunkt i det, eleven kan, og udvikler på det”, siger Dorrith Vilander.

Bevis beskriver, hvad eleven kan

Aalborgprøven aflægges så vidt muligt i samme termin som de ordinære prøver. Udgangspunktet vil altid være, at eleverne indstilles til folkeskolens prøver, men på baggrund af en samtale med lærere, forældre og eventuelt PPR afgør skolelederen, om en elev skal fritages og dermed gå til aalborgprøven i stedet.

Eleverne glæder sig til prøverne, understreger de to lærere fra Stolpedalsskolen. For de vil gerne vise, hvad de kan, og ligesom til de almene prøver bliver de bedømt af deres lærer og en ekstern censor.

På Stolpedalsskolen får de ikke karakterer efter folkeskolens gængse skala. I stedet får de bedømmelsen bestået eller ikke-bestået ud fra en række kriterier (se faktaboks).

Udfordringen er, at prøvebeviset ikke er adgangsgivende, mener de to lærere.

”Vi har forældre, som spørger, hvad beviset giver adgang til. Dér er vi ikke endnu, men hvis man nærlæser beviset, kan man se, hvad eleven kan. Så er det op til en arbejdsgiver at vurdere, om eleven er i stand til at udføre en given arbejdsopgave, og en ungdomsuddannelse kan bruge det til at se, om den kan understøtte eleven”, siger Dorrith Vilander.

Eleven er sød og møder til tiden

Det er meningen, at aalborgprøven skal bredes ud til alle elever, som fritages for de ordinære prøver i den nordjyske kommune.

”Alle vores specialtilbud skal prøve aalborgprøven af til sommer. Derefter skal vi evaluere og tilpasse modellen, så almenområdet kan komme med til næste år. Vi er stadig ved at lægge fliserne, og vi er spændte på, hvilken standard vi ender ud med”, fortæller skolekonsulent Ann Katrine Rannestad i Børn og Unge, som i sidste uge var vært for et statusmøde om udviklingsarbejdet for repræsentanter fra udskolingen i specialklasserækker og på specialskoler i Aalborg.

Der er stor forskel på, om eleven har autisme eller generelle indlæringsvanskeligheder, så Børn og Unge vil lave et katalog om, hvordan man kan gribe prøven an alt efter elevens vanskeligheder.

Så kan andre kommuner lade sig inspirere.

”Der skal ske en anden evaluering, når en elev bliver fritaget for at gå til prøve. Lidt karikeret kan det ende i en udtalelse om, at eleven er sød, venlig og møder til tiden, men vi bliver nødt til at evaluere elevens faglige standpunkter. Både så vi overholder loven, og så vi anerkender og fejrer alle elevers faglige læring. I prøven bliver fagene kamufleret lidt, men lærer og censor vurderer det faglige”, siger Ann Katrine Rannestad.

Der opstår let en misforstået omsorg

Børn og Unge i Aalborg er begyndt at føre statistik over, hvor mange der går til prøve på særlige vilkår eller bliver fritaget.

”Det er op til den enkelte skoleleder at afgøre, og vi kan se, at der er stor forskel på skolerne. Ikke af ond vilje, men fordi de har forskellige kulturer. Vores anbefaling er, at skolerne møder eleverne med forventninger, og med aalborgprøven sender vi et signal om, at også specialundervisning indeholder faglighed”, siger Ann Katrine Rannestad.

Aalborgprøven skal få skolerne til at fokusere på, at alle elever skal til prøve.

”Specialklasserne har elever, som er sårbare, så der kan let opstå, hvad vi kan kalde en misforstået omsorg, som gør, at eleverne ikke kommer til prøve. Kan vi i stedet forvente, at de går til prøve, hvis vi laver en form, som evaluerer deres standpunkter? Måske kan det bane vej til, at vi også får flere til at gå til de almene prøver”, siger Ann Katrine Rannestad.

Lærere får højere ambitioner på elevernes vegne

Aalborgprøven har været med til at rykke ved Pernille Roed og Dorrith Vilanders generelle syn på eleverne i G-klasserne på Stolpedalsskolen.

”Før i tiden skrev vi et bevis på, at eleven var sød og ikke lavede ballade, men hvad kunne han? Aalborgprøven giver os mulighed for at have højere ambitioner på elevernes vegne med et blik for deres fremtidige muligheder. Vi evaluerer blot på en anden og mere synlig måde end i almenskolen”, siger Dorrith Vilander.

Aalborgprøven er kun tænkt til mundtlige prøver, men de to lærere har allerede eksperimenteret med skriftlige prøver, som passer til deres elever med generelle indlæringsvanskeligheder.

Lærerformand fremhæver aalborgprøven

I Aalborg Lærerforening ser formand Karsten Lynge Simonsen store perspektiver i aalborgprøven for både elever og lærere.

”Eleverne får et skulderklap og en god oplevelse med fra prøven. Samtidig giver det lærerne arbejdsglæde at se deres elever opnå gode resultater. Lærerne får et andet fokus på deres forventninger til eleverne, når de kan koncentrere deres indsats i dansk og matematik, mens undervisningen i idræt ikke behøver være målrettet en prøve, men kan handle om motion og trivsel”.

Karsten Lynge Simonsen gjorde for nylig undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) opmærksom på den alternative prøveform.

”Elever med særlige behov kan modtage specialundervisning i mange år, og alligevel skal de til de samme prøver som alle andre. Medmindre de fritages. Jeg fortalte ministeren, at vi har gang i et spændende udviklingsarbejde i Aalborg. Det er nemt at sige, at lovgivningen er dårlig, men vi viser, hvad der kan stå i stedet for, og som andet, der vokser nedefra, kan det påvirke den større dagsorden på sigt”, siger lærerformanden.