Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Aalborg-dekan om DPU-forskere: Vi har fået et guldæg

Aalborg Universitet etablerer nu et it-didaktisk forskningscenter i København. Det består af 15 forskere, der kommer fra DPU. Forskerne har forladt DPU, fordi de ikke kunne blive enige med ledelsen på Aarhus Universitet.

Dekan ved Aalborg Universitet Lone Dirckinck-Holmfeld indvier et it forskningsdidaktisk center i København.

Foto: Thomas Duus Hansen
John Villy Olsen
Start debatten
25. april 2012, kl. 09:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Dekan ved Aalborg Universitet Lone Dirckinck-Holmfeld kan næsten ikke tro sit eget held. Det er som om, at hun og Aalborg Universitet har fået et guldæg i julegave, siger hun til folkeskolen.dk ved indvielsen af et nyt center, der hedder ForskningsLab: It og LæringsDesign (ILD), AAU København.

Centeret består af 15 it-didaktiske forskere, der kommer fra Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU), Aarhus Universitet. Det er disse 15 forskere, der er guldægget.

DPU ryddet for it-forskning

Det er de ikke kun, fordi regeringen lige har afsat en halv milliard kroner til blandt andet forskning i it-didaktik i folkeskolen, understreger Lone Dirckinck-Holmfeld. Og heller ikke kun, fordi der er afsat en halv milliard kroner til nyt it-isenkram til folkeskolen.

"Nej, det er især dét, som forskergruppen kan, som er guld værd", mener dekanen. Og ikke mindst dét, som gruppen står for. Nemlig en særlig humanistisk, skandinavisk tilgang til it og læring, som de har med sig fra DPU og fra deres mangeårige samarbejde med skoler og lærere. Og som er unik internationalt set.

"ILD-tilgangen udspringer af folkeskolen, og det er vigtigt, fordi det er en tilgang, der er baseret på respekt for praksis. Det er ikke den jubeloptimistiske tilgang, men en anden, konkret måde", siger dekanen, der i øvrigt lige er blevet præsident for en europæisk forening for it og pædagogik.

De skal sætte international dagsorden

Det er meningen, at det nye center skal producere it-didaktisk forskning, der kan bruges i landets skoler. Men forskerne skulle også gerne sætte dagsorden i udlandet, mener dekanen.

"Det bliver forskning, der kan forbedre folkeskolen, men på en indsigtsfuld måde. Og det kræver respekt for praksis, således at forskning og praksis ikke køre i hvert sit spor, men taler sammen. Så kan forskningen komme samfundet til gode. Og med eksterne midler fra regeringen kan det give banebrydende forskning, der også har international gennemslagskraft", forudser Lone Dirckinck-Holmfeld, der selv har forsket i it siden 1984.

Dekan: Beklageligt, at 14 it-forskere forlader DPU

Hun tilføjer, at it-forskningen i udlandet stadig hører under de tekniske og naturfaglige videnskaber, og at der derfor er et stort marked for akkurat det, som it-forskerne fra DPU kan.

Reformpædagogisk it-forståelse

Det særlige ved forskergruppen, der har eksisteret i mange år, er en deltagerorienteret pædagogik, som stammer fra skolepædagogikken, fortæller lederen af forskergruppen, professor Birgitte Holm Sørensen, der er tidligere folkeskolelærer.

"I den danske folkeskole er der tradition for deltagelse, også når det drejer sig om it. Eleverne og lærerne producerer for eksempel tit selv læremidlerne. Og de selvproducerende processer udvikler blandt andet kreative og innovative kompetencer hos såvel lærere som elever", siger Birgitte Holm Sørensen.

Master i it og fagene i folkeskolen

Foruden forskning skal det nye center også bedrive undervisning. Nemlig en kandidatuddannelse i it og læring, som er en overbygningsuddannelse, der kræver en bachelor for et universitet eller en professionsbachelor, for eksempel en læreruddannelse. 40 studerende har allerede meldt sig.

Desuden oprettes en masteruddannelser for folkeskolelærere i it og engelsk, it og billedkunst, it og naturfag, it og dansk, it og religion, it og matematik og it og projektledelse i skoleudvikling.

Når de 15 it-didaktiske forskere er flyttet fra DPU til Aalborg Universitet, skyldes det, at ledelsen ved Aarhus Universitet, der nu 'ejer' DPU, krævede, at forskerne skulle ind under et center i Aarhus, som havde sit fokus på gymnasie- og universitetspædagogik. Det ville de ikke. De ville vedblivende koncentrere sig om folkeskolen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Aalborg-dekan om DPU-forskere: Vi har fået et guldæg

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS