I november er der en oplagt mulighed for at blive klogere på konflikterne i Mellemøsten og Nordafrika – fra et børneperspektiv. Amnestygruppen om Børn afholder nemlig en paneldebat om emnet i Københavns Universitets lokaler den 20. november. Arrangementet, der er åbent og gratis for alle, består af både oplæg og en efterfølgende mulighed for at stille spørgsmål til debattens deltagere. I panelet vil man blandt andre kunne finde Danmarks Radios reporter Michael S. Lund og international koordinator i Amnesty Danmark Stinne Lyager Bech. Juridisk konsulent Claus Jul fra Amnesty Danmark er ordstyrer. Datoen markerer desuden den årlige Børnerettighedsdag, der i år kan fejre de første 23 år med FN's såkaldte Børnekonvention.
Læs mere på www.amnesty-international.dk/boern
Åben debat om børn i konfliktområder
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.