“Føler I, at gangene er lidt tomme?” spørger Mattias Tesfaye. Han har lige været på besøg i sin første skoleklasse som børne- og undervisningsminister, og nu spadserer han på gangen sammen med skoleleder Per Hovmand.

Skolelederen nikker. Svaret er ja, gangene er blevet for tomme, for Mølleholmskolen i Høje-Taastrup Kommune savner elever. Skolen er bygget til at være firesporet, men børnehaveklassen er nu nede på kun at have to spor. Forældrene i villakvarteret på den anden side af vejen vælger i stigende grad skolen fra til fordel for nabofolkeskolen og privatskolen, der begge ligger inden for to kilometers afstand.

“Så færre villabørn og flere blokbørn, er det sådan?” spørger Mattias Tesfaye, der selv har regnet svaret ud.

Mens skolelederen svarer, nikker ministeren interesseret:

“Jeg har plads til mange flere, imens naboskolen svømmer i elever. De skal udvide med endnu et spor, selv om de ikke har kapaciteten til det. Jeg vil gerne have en blandet folkeskole, men vi er en ikkeblandet skole”, siger Per Hovmand.

Fordelingen er nu så skæv på Mølleholmskolen, at den er på listen over skoler i risiko for at udvikle parallelsamfundsproblemer. En liste, som politikerne har vedtaget, gør Per Hovmand den socialdemokratiske minister opmærksom på.

Inklusionsopgaven kræver flere resurser

Mattias Tesfaye besøger Mølleholmskolen for at møde den folkeskole – og de lærere – han i den nye SVM-regering er blevet minister for. Skolen ligger kun få kilometer fra ministerens eget hjem i nabokommunen, og derfor taler Mattias Tesfaye let med om både et af kommunens boligbyggeprojekter og det lokale gymnasium, hvor hans svigerfar var rektor igennem 25 år.

Men den tidligere integrations- og justitsminister har på forhånd understreget, at han ikke er klar til at komme med politiske udmeldinger. Han er “i lytteland”, som han selv siger.

Derfor har Mattias Tesfaye også bedt om at få lov til at møde en gruppe lærere på skolen, som kan gøre ham klogere på folkeskolens udfordringer. Selv om han er usædvanlig forsigtig med de politiske udmeldinger på dagens skolebesøg, tør han godt sige, at inklusion er et af de vigtigste problemer at løse.

Derfor er de lærere, som sidder over for ham i skolens mødelokale, alle nogle, der har et særligt ansvar for skolens inklusionsopgaver. Ved bordet sidder også Per Hovmand og fungerende borgmester i kommunen Kurt Scheelsbeck (Det Konservative Folkeparti).

6 skarpe til ministeren

“Vi skal ikke reddes fra inklusionen. Man skal ikke have ondt af os. Vi er klar til at løfte den opgave. Men vi har brug for en hjælpende hånd i form af flere resurser”, indleder Per Hovmand.

Lærerne rundt om bordet fortæller, at de er glade for deres arbejde. De oplever, at skolen lykkes med at løfte eleverne markant i inklusionsarbejdet. Men det står også hurtigt klart, at vestegnsskolen ikke tegner noget glansbillede. Mange af skolens kræfter går til det indgribende arbejde i stedet for det forebyggende. Mange elever har brug for hjælp, og det stiller store krav til lærerne.

“Demografien gør, at det er noget helt særligt at være lærer her”, siger skolens inklusionskoordinator, Morten Eichild Ledertoug, som kom til skolen for et halvt år siden.

Lærerne fortæller, at de har gode erfaringer med at undervise med to voksne, og fremhæver, at skolen med succes har valgt at prioritere, at der i indskolingen ofte er en lærer og en inklusionspædagog. Det gør en stor forskel, fortæller de.

Derfor ærgrer de sig også over, at pengene ikke i samme grad rækker til at gøre det samme i de større klasser.

“Vil I gerne have de samme muligheder som i indskolingen?” spørger ministeren. Alle nikker.

“Vi kender opskriften, men vi mangler ingredienserne”, kommer det fra matematikvejleder Bilal Corap. “Så vil Kurt straks sige, at det lyder dyrt”, replicerer Mattias Tesfaye med henvisning til den konstituerede borgmester.

Mangler penge til at korte skoledagen

Ministeren bliver også fortalt, at skolen fra 6. klasse og op har gjort skoledagen en smule kortere for at kunne sætte en ekstra voksen på sidst på dagen.

“Det er en fantastisk måde at give rum til inklusion på”, lyder det fra skolelederen.

I dag har skolerne mulighed for at fjerne timerne til den understøttende undervisning for i stedet at bruge lærerne andre steder på skemaet. Og den mulighed vil fortsætte, “for det står i regeringsgrundlaget”, forsikrer Mattias Tesfaye.

“Men så siger I nok: ‘Hov, Mattias, så mangler de penge i skolefritidsordningen’”, fortsætter ministeren og afslører, at han har helt styr på, at kortere skoledage kræver udvidede åbningstider i fritidsordningerne, og det medfører en ekstraregning, der typisk ikke er penge til.

Bemærkningen får den fungerende konservative borgmester på banen. Han erklærer, at byrådet “ville afvikle den understøttende undervisning i morgen”, hvis ministeren var klar med en pose penge til fritidstilbuddene. Men ministeren har hverken “penge med eller en kuglepen til at skrive aftalen under”, kommer det fra Mattias Tesfaye med et lille smil.

Svært at rekruttere lærere

En ting er elever. Men har skolen også svært ved at tiltrække lærere? spørger Mattias Tesfaye. Det bekræfter skolelederen:

“Der er ikke ret mange ansøgere, når vi slår en stilling op. Så I politikere har virkelig et arbejde foran jer med at gøre det attraktivt at være lærer. Jeg har ansat mange her, der ikke var uddannede lærere, da de blev ansat. Det er teologer, cand.comm.er, cand.mag.er. Dem har vi så videreuddannet, så de er blevet fagudlært. Men for ti år siden havde de nok valgt at søge ind på læreruddannelsen fra start”, siger Per Hovmand.

“Er læreruddannelsen ikke lige blevet ændret for fjerde gang? Det kan være, at det er den rigtige retning denne gang”, byder lærer Morten Eichild Ledertoug ind til morskab for de fleste i lokalet.

“Jeg er tilhænger af den nye læreruddannelse”, svarer Mattias Tesfaye. “Men jeg er generelt set skeptisk over for, at hver gang der er et problem, så farer vi ned i folketingssalen”.

Han vil hellere høre, hvordan han som minister kan bidrage til, at den enkelte skole “kan løse de problemer, de har på deres skole”, lader han vide: “Vi skal ikke skrive ned om, at ‘nu gør vi sådan alle steder’. Dér har vi været én gang. Det kommer der ikke noget godt ud af”.

Undervejs i snakken spørger Mattias Tesfaye flere gange til udfordringer, han er stødt på i andre snakke om skolen. Det meste leveres uden antydning af ministerens egen holdning eller politiske planer. Men i forhold til inklusionen tilkendegiver den nye minister, at han ser et stort potentiale i, at skolerne udvikler deres egne mellemformer.

“De specialiserede tilbud trækker samlet set økonomi ud af skolen, og jeg er ikke sikker på, at de i alle tilfælde er det bedste for børnene”, siger Mattias Tesfaye, der er klar på, at skolerne skal have mere frihed til selv at finde de løsninger, der virker lokalt. Og så er det politikernes opgave at skride til handling, hvis der er økonomiske strukturer eller lovgivning, som spænder ben for de lokale løsninger.

“Jeg går som socialdemokrat virkelig meget op i, at vi har undervisningspligt, og at alle børn har krav på at komme igennem en masse ting i skolen. Men hvis eleverne i virkeligheden ville få mere under kasketten ved, at vi dispenserer en gang imellem, så vil vi gerne tale om det”, siger han.

Det er nok det tætteste, undervisningsministeren kommer på et politisk løfte til lærerne omkring bordet. Og så får han også tilføjet, at den slags løsninger “kræver, at det ikke bliver en kattelem, hvor man som skole let kan slippe for de besværlige elever”.

Da Mattias Tesfaye takker af, er det med ros til dagens værter på Mølleholmskolen.

“Selv om der er masser af problemer i folkeskolen, så lykkes langt det meste. Og jeg kan jo se, at det gør det også her”.

“Der er nogle skoler, hvor det begynder at blive svært, og jeres er en af dem. Men det er vigtigt for mig at sige, at det ikke har noget at gøre med det arbejde, I gør. Tværtimod”.