Lige så meget nogle elever elsker friheden og de åbne opgaver i håndværk og designlokalet, lige så udfordrende kan det være for andre.

Men hvad gør man, når man har elever i klassen, som har særlige behov?

Vi har spurgt tre håndværk og design-undervisere i specialklasser, hvad de gør for, at eleverne trives med faget. De understreger alle tre, at det er forskelligt fra elev til elev, hvad udfordringerne er, men nogle ting går alligevel igen.

”Tillid og relationsarbejde er grundstenene for at lykkes i håndværk og design med vores elever. Det kan være angstprovokerende og grænseoverskridende at kaste sig ud, hvor man ikke kan bunde, hvis man har oplevet svigt eller kæmper med dårligt selvværd”, fortæller Christina Dinesen Michel, som arbejder på en dagbehandlingsskole i Haslev.

Hendes elever er tidligt skadede, stærkt omsorgssvigtede eller har flere diagnoser, men de skal op til den almindelige afgangsprøve.

”Jeg planlægger forløbene i små overskuelige bidder, og så sørger jeg for aldrig kun at vise dem ét færdigt resultat. De skal se flere løsninger, ellers får de tunnelsyn på, at sådan skal de se ud, og det kommer det jo aldrig til helt præcis. Vi snakker meget om, at man skal fejle, og det udvikler dem at prøve i en sammenhæng, hvor det er okay”, siger hun.

Overskueligheden nævner Jes Skole Møller Larsen også. Han underviser i håndværk og design i specialafdelingen på Højdevangskolen i Aalborg, hvor ADHD-diagnoser er det, der skal tages mest hensyn til.

”Opgaven skal være klar, tydelig og overskuelig. Mine elever bliver let fristet til andre ting, så det handler om at fastholde dem ved opgaven. Det betyder også, at jeg fx giver dem lov til at sidde og se film, mens de sliber, så de oplever at komme helt i mål med opgaven”.

Benita Kromann-Bjerre underviser i specialklasserne på Artium Skolen i Brande, og hun understreger også det konkrete og strukturerede som vigtigt.

Hun har en del ordblinde elever, så skrevne forklaringer fungerer ikke. I stedet er alle instruktioner visuelle enten som billeder eller videoer.

”Jeg tager meget udgangspunkt i, hvad eleverne i forvejen er interesserede i, og så arbejder vi max en halv time ad gangen. Længere kan de ikke holde koncentrationen. Jeg har mange med autisme, så de kan heller ikke komme tilbage til en opgave. Når de går til pause, er det slut. Det er en tendens, jeg også oplever blandt almeneleverne. De har svært ved at holde koncentrationen til længere forløb”, fortæller hun.

Samtidig vil hun ikke acceptere skraldesløjd, så hvis man sliber, skal man gøre det færdigt. Dér får hun eleverne til at mærke efter, hvornår det er godt nok. For øjnene snyder.

”Hvis man lukker øjnene, kan man også mærke, om træet er koldt eller varmt og fornemme materialet uden at blive forstyrret”.

Kræver træning at være i kaos-rum

De tre undervisere peger på, at lokalerne i sig selv er udfordrende for eleverne, fordi al den struktur, som normalt findes i et klasselokale, er væk, og der i stedet er larmende maskiner og processer.

Benita Kromann-Bjerre fortæller, at hendes elever oftest har høreværn på i lokalet, så de kan fokusere. Larmen fylder også hos Jes Skole Møller Larsens elever.

”En kongstanke for mig er, at hvis man tager barnet ud af kaos, så tager man også kaosset ud af barnet. Et håndværk og designlokale kan hurtigt blive frygteligt kaotisk og larmende, så jeg sørger for at skabe små strukturerede rum, som de kan arbejde i”, siger han.

Christina Dinesen Michel fortæller, at hun aldrig har haft succes med forløbene fra portalerne.

”Det handler om at træne dem til at kunne trives i det helt anderledes rum. Man kan arbejde meget med sanseindtrykkene i mindre bidder, så de kan være i miljøet. Overordnet har vi de samme mål, men vejen derhen er anderledes”.

Hun bruger også en del energi i timerne på, at det skal være hyggeligt:

”Der skal være plads til, at vi har sjovt sammen, og at vi kan drille hinanden lidt. Det gør jeg, fordi det styrker relationen og hjælper eleverne til sænke deres stressniveau og deres angst for at fejle. Det er tydeligt, at hvis stemningen i lokalet er anspændt, og eleverne har modstand på, så hjælper det at grine sammen fremfor at blive mere firkantet og mere autoritær”.

Designprocessen skal være konkret

Jes Skole Møller Larsen anbefaler, at eleverne starter med materialerne i stedet for teorien.

”Jeg sørger for, at de får materialerne i hænderne med det samme, så de kan mærke, hvad de arbejder med. De har svært ved at tænke abstrakt, men de kan tænke med hænderne. Når de sidder med træet, kan de godt mærke, hvordan det kan formes og tage en beslutning om, hvordan noget skal se ud. Det er alt for abstrakt, hvis de skulle sidde og forestille sig det”.

Designprocessen er derfor heller ikke noget, nogen af de tre undervisere arbejder med i den form, som ofte foregår i almenklasserne.

”Jeg tager teorien ud af designprocessen, og holder meget få oplæg. De skal jo stadig lære det i forhold til eksamen. Men alt det med moodboards og plancher og ideudvikling har jeg lavet på forhånd, når jeg viser dem produktet, så de stille og roligt kan vænne sig til det. Så brainstormer vi sammen meget konkret, og jeg taler kun teori med dem individuelt”, fortæller Christine Dinsen Michel.

Jes Skole Møller Larsen fortæller historier om det, de skal arbejder med, og jo mere det kan være i børnenes sprog, jo bedre.

”Vi har arbejdet med små stumper ædeltræ, og der understreger jeg, at det er skidedyrt, men også virkelig sexet. Jeg fortæller, hvem jeg har fået det af, eller at det her er mose-eg, jeg selv har fundet, og at det har vokset, mens der var vikinger. Eller viser dem, at når de pudser messing kommer det til at ligne guld”.

Benita Kromann understreger, at det igen handler om, hvilke elever man har. Hendes elever med autismediagnoser kan slet ikke arbejde med åbne opgaver. De skal have få ting at vælge imellem og guides.

Elever med ADHD kan have mange ideer, og de skal så i højere grad hjælpes til at vælge.

”Jeg har også elever med svære indlæringsvanskeligheder, som kan have meget svært ved andre fag, men her kan vi arbejde med at se muligheder i alt. Jeg laver gerne kompendier med ideer fra Pinterest, så de har noget at tage udgangspunkt i, og så kan jeg skubbe dem videre derfra til deres egne ideer”.

De vokser når de ser, hvad de kan

Men når man netop tager disse forholdsregler, er der heller ikke noget i vejen for at elever med særlige behov kan fungere og trives i håndværk og design, understreger de tre undervisere.

”Jeg fokuserer hele tiden på de små ting, der lykkes og anerkender dem for det og understreger, at alt kan rettes til. Så kan man få dem til at se, at de kan langt mere, end de troede. De vokser meget, når de få lov at opleve, hvad de faktisk selv kan. Og nogle af dem kan gå helt i trance og koncentrere sig langt mere, end de kan i de boglige fag. De får helt andre succeser”, siger Christina Dinesen Michel.

Læs også

• 

  Gode ideer i gammel kontekst

• 

  Forvirret over de nye valgfag? Sådan skal eleverne vælge

• 

  Udeskolepris til specialskole

• 

  Helsingør: Udvalg sætter stor spareplan for specialundervisningen på hold

Benita Kroman er enig:

”Alle kan være kreative, og alle har skabertrangen, når man bare får den sparket i gang på en god og tryg måde”, siger hun.

Jes Skole Møller Larsen tillægger:

”Det er uvant for dem i starten, men når man får dem til at opleve gennem kroppen og tænke med hænderne og have fokus på det æstetiske, så giver det dem virkelig noget, og de kan se, hvad det håndværksmæssige kan”.