Sara Velling valgte selv at sige sit job op. Hun ville ikke gennem en disciplinærsag.

"Gud ske tak og lov er det ikke kriminelt at hjælpe børn"

12. oktober sidste år blev skoleleder Sara Velling og tre andre ledende medarbejdere ved Særslev-Hårslev-Skolen øjeblikkeligt fritaget for tjeneste. Kun få personer i Nordfyns Kommune kendte til årsagen. Her fortæller Sara Velling for første gang, hvordan det i månedsvis var at være mistænkt i en hemmeligholdt sag.

Publiceret Senest opdateret

Et barn med brug for hjælp, et pengeskab fuldt af kontanter, to par Roccamore-støvler og en politianmeldelse.

Det er fire væsentlige elementer i det, som i dag er blevet en del af forhenværende skoleleder Sara Vellings livshistorie. En del, som hun gerne står ved, men som undervejs har givet hende følelsen af skyld, skam og angst. Men også stolthed over at stå fast på egne værdier.

Sara Velling kendte ikke til den følelsesmæssige og livsomvæltende rutsjebanetur, hun skulle på, da hun i 2018 overtog den øverste ledelse af en landsbyordning i Nordfyns Kommune. Ordningen består af ti dagplejere, to børnehaver og to afdelinger af Særslev-Hårslev-Skolen.

“Det var en forfærdelig start på jobbet. Det var en skole, hvor der var rod i alt. Vi var en helt ny ledelse, og vi fandt elevmapper i sorte plastsække på gangen. Der var elevmapper, som var blevet væk. Og så er der et pengeskab med kontanter. Ingen ved, hvor mange kontanter, der er. Men på det tidspunkt tænker jeg, at det er det mindste problem, for de er da i det mindste låst inde”, fortæller Sara Velling.

Sådan har vi gjort

Folkeskolen har fået aktindsigt i Fyns Politis afgørelse i sagen mod Sara Velling, i KL’s personalejuridiske undersøgelse om håndtering af kontantbeholdning på Særslev-Hårslev-Skolen og i faktura til kommunen for KL’s bistand. Derudover har vi brugt artikler og læserbreve fra Fyens Stiftstidende og talt med kilder rundt om Sara Velling.

Til møder i forvaltningen fortæller hun igen og igen om det kaos, som har mødt hende på skolen. Hun nævner ikke pengeskabet. Det fortryder hun i dag.

Forandringens vinde

Ledelsen på Særslev-Hårslev-Skolen består af et ledelsesteam på fire. Foruden Sara Velling er der en viceskoleleder, en pædagogisk afdelingsleder og en daglig leder af den store børnehave og dagplejen. Målet, da Sara Velling tiltræder 1. marts 2018, er, at skolen skal være distriktets foretrukne skole. Det mål er meget tæt på at være nået knap to år senere, skriver Fyens Stiftstidende i en artikel. Hvor der tidligere var et tocifret antal elever fra distriktet, der søgte andre skoler, er der for skoleåret 2020/21 kun fire elever, der kommer til at gå i skole uden for distriktet.

“Vi fik hurtigt personalet med på vores ideer, som har basis i et anerkendende børne- og menneskesyn. Ret hurtigt så vi forandringer. Forældrene begyndte at vælge os til. Vi fik pludselig opstillingsparate forældre til bestyrelsen”, mindes Sara Velling.

“Min far ringer og siger: ‘Du er den første i familien, der er blevet meldt til politiet’. Det er for sjov, men jeg kan ikke grine af det”.

Sara Velling

Hun følte, at hun havde fundet den skole, hvor hun kunne gøre en forskel for elever, der havde brug for en ekstra hjælpende hånd.

“Vi er jo midt ude i ingenting. Det er primært familier, som er i lavindkomstgruppen. Det er lige dem, jeg gerne vil arbejde med”, siger hun.

Der bliver indrettet læringscenter på skolen og investeret i sprogarbejde i dagtilbuddene – alt sammen finansieret af Lars Løkkes præmiepulje.

“Vi satsede på det faglige løft af folkeskolen, som Løkke havde sat i søen. Det lykkedes os at hive pengene hjem. Jeg synes, at præmiepuljen havde for meget fokus på præstationen i stedet for den langvarige læring. Men vi måtte selv bestemme, hvad vi brugte pengene på, og selv om ministeriet undrede sig over sprogarbejdet i dagtilbud, gjorde vi det. Vi valgte ubetinget det, der er godt for børnene”, siger Sara Velling.

Skolelederens arbejde bliver bemærket. Ikke bare af elever og forældre. Formand for Nordfyns Lærerforening Jens Frederik Lykke Horsens mener, at Sara Velling er en af de mest visionære skoleledere, kommunen nogensinde har haft.

Arbejdsgiveren, Nordfyns Kommune, lægger også mærke til, at den nye skoleleder skaber forandringer. Nordfyns Kommune ønsker at samle kommunens specialtilbud. Sara Velling bliver i efteråret 2018 tilbudt at blive konstitueret skoleleder på det nye samlende tilbud. De næste to år er hun skoleleder for både specialtilbuddet og landsbyordningen.

Pengene i skabet

Sara Velling er godt i gang med at vende udviklingen på skolen, da hun i januar 2019 tager en beslutning, som bliver fatal for hendes job som skoleleder. Et barn har brug for ekstra hjælp, og Sara Velling synes, hun løber mod en mur i forsøget på at hjælpe.

“Jeg kontakter kommunen. Jeg sender underretninger. Der sker ikke noget”, fortæller Sara Velling.

Det er klart for hende, at barnet skal i aflastning. En dagplejer tilbyder at tage barnet nogle ekstra timer.

“Jeg prøver alt, men jeg kan ikke engang få et engangstillæg eller et løntillæg. Jeg tager 5.000 kroner i pengeskabet. Jeg lægger dem i en konvolut og går over med dem til dagplejeren”, siger hun.

På et møde forinden orienterer hun den øvrige skoleledelse om, at hun vil give kontanter til dagplejeren.

“Jeg har sagt, at jeg gør det her. Der er ingen, der har sagt mig imod. Jeg lagde det heller ikke op til debat. Helt seriøst. Jeg vidste godt, det ikke var den smarteste måde at gøre det på, men jeg havde ikke drømt om, at det kunne være ulovligt. Det var skolens penge”.

Pengeskabet har hun overtaget fra sin forgænger på skolen. I skabet er omkring 50.000 kroner i kontanter. Pengene kommer fra skoleboden, restbeløb fra gamle klassekasser, indtjening fra skolefester med mere.

Ret hurtigt efter Sara Vellings tiltrædelse på skolen bliver ledelsen på Særslev-Hårslev-Skolen enige om, at pengene skal i banken.

“Der var poser med mønter, små pengekasser og sedler. Ingen har overblik over, hvor mange penge der var. Men på et møde bliver vi enige om, at de skal i banken. Men de vil ikke tage så mange penge. Så sekretæren går til banken måske 15-20 gange med mindre beløb”, siger Sara Velling.

I alt bliver der i små portioner indsat 30.700 kroner på skolens konto i løbet af foråret 2020. Økonomiafdelingen i Nordfyns Kommune er bekendt med kontoen, men reagerer ikke på den.

Ledelsen beslutter at opsætte et nøgleskab, så alle ikke kan komme i pengeskabet. Men løbende bliver der brugt penge til at give is til elever, til tilskud til en lejrtur og til juledekorationer. En medarbejder får ødelagt et par læderbukser til 5.000 kroner, som bliver erstattet.

De dyre støvler

Der er en ting mere, som Sara Velling tager penge til i pengeskabet: erstatning af to par støvler. Og ikke bare hvilke som helst støvler. Sara Velling har købt støvler af mærket Roccamore, fordi de er pæne, og man som skoleleder så kan klare en hel dag på skolens gange med en lille hæl på. Den første dag, hun har støvlerne på, går det galt.

“Der er et barn, der flipper fuldstændig ud. Jeg bliver nødt til at sætte mig og holde barnet fast, men barnet sparker. Det løser sig, da jeg siger til barnet, at jeg har ondt i mit ene knæ, og spørger, om vi ikke kan holde en pause. Så sidder vi der på en bænk. Stille og roligt. Men mine nye støvler er fuldstændig flænset op”.

Sara Velling ærgrer sig. Det er støvler til næsten 2.700 kroner. Men hun siger det ikke højt, for på en måde føler hun, at det er lidt arrogant at have købt så dyre støvler. Hun køber i stedet et par nye. Et år efter tager hun dem af en dag på kontoret, med det resultat at skolehunden får fat i den ene støvle og bider den fuldstændig i stykker.

Denne gang bider hun skammen i sig og ringer til sin mentor, en mere erfaren skoleleder i kommunen.

“Han siger, at skolen skal betale. Så siger jeg til ledelsesteamet, at jeg vil tage pengene fra pengeskabet, og jeg tager dem, mens alle kigger på. Men jeg nævner det ikke for skolechefen. I dag tænker jeg, at jeg burde have meldt det til skolens forsikring. Jeg tror ikke, det var sket, hvis der på skolen havde været nogle med mere erfaring fra kommunen. Så var der en, som vidste, at skolen havde en forsikring. Men vi var nye alle sammen”, siger Sara Velling.

“Der var ingen indsigelser fra den øvrige ledelse”, står der om episoden i den rapport, som KL-konsulenter senere udarbejder om sagen.

Suspenderet fra job

Nordfyns Kommune ønsker at samle kommunens specialtilbud. Sara Velling bliver konstitueret leder på det samlede tilbud i efteråret 2018, samtidig med at hun er leder for landsbyordningen. Hun bliver opfordret til at søge lederstillingen for det samlede specialtilbud. Hun søger den og får den og tiltræder den nye stilling den 1. juni 2021. Omtrent samtidig vælger en ansat på Særslev-Hårslev-Skolen at klage til forvaltningen over Sara Vellings håndtering af kontanterne i pengeskabet.

Sara Velling skal give en redegørelse til forvaltningen. Hun føler forståelse fra forvaltningens side, da hun går fra den første samtale.

“Efter at jeg har afleveret redegørelsen, går jeg på arbejde i en uge. Men da jeg får at vide, at kommunen er gået til KL, melder jeg mig syg. Det er jeg glad for”, siger Sara Velling.

Nordfyns Kommune har valgt at hente konsulenthjælp i KL. Da KL bliver involveret, bliver medarbejderne suspenderet, indtil sagen er undersøgt. “Da KL bliver involveret, bliver de andre ledere hentet på arbejdet og ført ud fra skolen. Med mig kan skolechefen nøjes med at ringe og sige, at jeg er suspenderet”.

Tre ledende medarbejdere og en sekretær bliver i oktober fritaget med øjeblikkelig virkning.

“Vi har fritaget de pågældende personer fra tjeneste på skoleområdet, fordi vi har fået nogle oplysninger omkring forvaltningen af de arbejdsopgaver, de har haft. Det er oplysninger, der gør, at vi bliver nødt til at undersøge dem nærmere”, lyder det fra direktør for Børn og Unge i Nordfyns Kommune Karsten Poulsen i en artikel i Fyens Stiftstidende 14. oktober.

Ingen må få at vide, hvad de fire er anklaget for. TV 2/Fyn står foran skolen og interviewer forældre. Forældrene er urolige, fordi de ikke ved, hvad der sker. Til TV 2/Fyn forsøger Karsten Poulsen at berolige: “Vi har fritaget fire medarbejdere på skoleområdet i Nordfyns Kommune. Der er i den forbindelse ingen børn, der har lidt overlast”, siger han. Ingen kommer tættere på, hvad der er sket. Der går to måneder, før KL er klar med en rapport, hvor man har interviewet alle involverede og gennemgået de dokumenter, der er i sagen.

“Det er forfærdelige måneder. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg skal hele tiden overbevise mig selv om, at jeg ikke har gjort noget. Jeg må overbevise mig selv om, at jeg ikke har været på Mallorca for skolens penge. Jeg har måske gjort noget ulovligt, men ikke for egen vinding”, siger Sara Velling.

Hun sætter en post-it op i sit køkken. Der står: “Jeg har hele tiden fulgt mine værdier”.

“Jeg skammer mig. Det brager løs i medierne. Mellem linjerne står der, at jeg har gjort noget helt vildt. Jeg begynder at lide af noget, der minder om social angst. Det er min store søn på 22 år, der henter lillebror. Det er ham, der bliver sendt ud at købe ind. Jeg gør helt vildt meget rent. Jeg rydder op og sorterer. Jeg skal finde kvitteringerne for de der støvler, som jeg heldigvis ikke har smidt ud”.

I dag er Sara Velling ved at tage en pædagogisk diplomuddannelse i psykologi. Hun prøver stadig at få tingene til at falde på plads indeni.

Politianmeldelsen

Sara Velling får hjælp af Skolelederforeningen. Fordi hun er tjenestemandsansat, bliver der indledt en disciplinærsag. Hun har en konsulent fra Skolelederforeningen med, da hun skal til samtale med skolechefen.

“Inden vi går ind, siger han: Jeg tror sgu ikke, de melder dig. Nu går vi ind, så bliver du fyret, og så er det overstået”, husker Sara Velling. Men sådan går det ikke. Kommunen vælger at politianmelde skolelederen.

“Selve politianmeldelsen gjorde, at jeg ikke kunne trække vejret”, fortæller Sara Velling. “Min far ringer og siger: 'Du er den første i familien, der er blevet meldt til politiet'. Det er for sjov, men jeg kan ikke grine af det”.

Der går tid, før kommunen finder en dommer til den disciplinærsag, som hænger over Sara Velling. Den dag, hun får at vide, at dommeren er fundet, siger hun op.

“Jeg ville ikke gennem en disciplinærsag. Men opsigelsen betyder, at jeg skal sælge min lejlighed, for jeg har ikke råd til at blive boende. Jeg kan ikke få et job, når jeg måske står foran en dom for underslæb”.

Skolelederforeningens advokat Torben Koch, som hjælper Sara Velling, rykker flere gange politiet for at få afklaret sagen, og hver gang får Sara Velling også en mail.

“Mit nervesystem er helt i uorden. Jeg er maksimalt presset og kan intet andet end rydde op, gøre rent og stryge skjorter”, siger hun.

6. maj i år kommer der endelig en afgørelse fra politiet, og først den dag finder Sara Velling ud af, præcis hvad hun er anklaget for. I brevet står, at Fyns Politi har besluttet at standse efterforskningen, fordi “der ikke er rimelig formodning om, at der er begået noget strafbart”. Anklagen lyder på udbetaling af 5.000 kroner til dagplejeren og på 5.400 kroner for erstatning af de to par støvler. Sara Velling er i sin lejlighed i Odense, da hun åbner beskeden i e-Boks.

“Jeg får ringet til min mand og til mine forældre. Han kommer over og drikker champagne, og alt er, præcis som jeg kun kunne drømme om”, siger Sara Velling.

Parret tager på en planlagt weekendtur til London, men her hamrer følelsernes rutsjebane igen med fuld fart mod bunden.

“Jeg får besked om, at direktionen overvejer, om den skal sende sagen til fornyet sagsbehandling hos statsadvokaten. Jeg bliver så ked af det og så træt. Det forløb, som har varet fra december til maj, har været så hæsligt. Jeg har ingen kontrol overhovedet. Det er sindssygt ubehageligt”.

På vej mod et nyt liv

Første juli sidste år flytter Sara Velling over til sin mand i København. Han har penge nok til at forsørge dem begge. Med sig har hun sin yngste søn på 11, som er begyndt på en ny skole. Nordfyns Kommune har umiddelbart valgt ikke at gå videre med sagen.

“Jeg heler. Prøver at få tingene til at falde på plads”, siger Sara Velling.

Hun er langsomt i gang med at tage en pædagogisk diplomuddannelse i psykologi. Hun ved godt, at hun ikke kan gå resten af livet og stryge sin mands skjorter og følge sin søn i skole, men hun ved heller ikke, om hun skal være skoleleder igen.

“Jeg har begået mange fejl, men jeg har vitterligt fulgt mine værdier, og det er gud ske tak og lov ikke kriminelt at hjælpe børn. Jeg har handlet imod regler, men det er ikke kriminelt”.

Hun priser sig lykkelig over den støtte, hun har fået gennem forløbet. Hun er glad for, at forældre og elever ikke talte mod hende, da TV 2 holdt mikrofonen frem. Og hun sætter pris på dem, hun slet ikke kender, der offentligt er stået frem og har bakket hende op.

“Det har gjort et indtryk, når fremmede mennesker skriver læserbreve om, at det var ærgerligt, at jeg stoppede. Så har jeg nået noget af det, jeg ville”.