”Uanset hvilken retning, en skole bevæger sig i, er der altid læremidler med i undervisningen. Og hvis der ikke er en samtale på skolen om læremidlerne i forhold til den udvikling, skolen ønsker, så er det faktisk læremidlerne, der bestemmer den pædagogiske retning”.
Ordene kommer fra Bettina Skov Halskov, tidligere PLC-vejleder i Sorø Kommune og i dag pædagogisk konsulent for PLC hos UCL i Odense.
Hendes antagelse bekræftes af en ph.d. fra 2022, hvor lektor og ph.d. Marianne Oksbjerg undersøgte ’i hvor høj grad et læremiddel bestemte retningen i undervisningen’. Fire lærere deltog med et specifikt læremiddel til litteraturundervisningen, og konklusionen var, at det var ”meget styrende” for deres undervisning, selv om der var stor forskel på lærernes baggrund og erfaring. Det bemærkelsesværdige var, at de alle fire gav udtryk for et helt andet fagsyn og dannelsessyn, end det, læremidlet byggede på, fortalte Marianne Oksbjerg dengang i en artikel i Folkeskolen.
Bettina Skov Halskov mener derfor, det er vigtigt, at der løbende er en samtale og et fælles sprog på skolen om de læremidler, skolen råder over. Hun kalder det en ’professionel læringsdialog’ som bør starte i skolens PLC, så de kan vejlede om læremidler ud fra en bevidst, reflekteret og varieret tilgang til anvendelsen af dem. Og den slags samtaler er ikke noget, der har været prioriteret i mange skoler i en årrække, oplever hun.
”Det har lidt været op til den enkelte lærer eller PLC’er at lave de her vurderinger. Så den snak om, hvordan man sikrer, at de elever, der går på skolen, møder en eller anden form for rød tråd eller noget kontinuitet i forhold til skolens retning og udvikling, den kan blive meget afhængig af tilfældigheder”, siger hun og tilføjer:
“Men læremidler fylder rigtig meget i den daglige undervisning, så derfor er det ret vigtigt at tage fat i dem og vurdere dem grundigt, uanset hvilken udvikling skolen er i gang med”.
Hun kommer med et konkret eksempel:
”Der er meget omkring det undersøgende i det didaktiske for tiden. Hvis skolen fx gerne vil have fokus på det, så skal PLC’teamet kunne vurdere de læremidler, skolen har i forhold til, om de understøtter arbejdet med det undersøgende i undervisningen”.
Hvordan passer læremidlerne til fagfornyelsen?
Bettina Skov Halskov peger på en anden god grund til at den professionelle samtale om læremidler er vigtig, nemlig fagfornyelsen, som betyder, at folkeskolens læreplaner, der skifter navn til fagplaner, frem til 2027 skal fornyes i et tæt samarbejde mellem praktikere og eksperter.
”Vi er nødt til at kigge på læremidlerne i forhold til, når fagfornyelsen er rullet helt ud. Passer læremidlerne rent faktisk til det? Kan vi leve op til de krav, der kommer, med de læremidler, vi har? Eller er vi nødt til at gøre noget andet? Det er ikke det samme som, at vi skal kassere alt, hvad vi har, for der vil helt sikkert være rigtig meget godt. Så det handler mere om at se på, hvordan vi kan supplere det, vi har”, siger hun og tilføjer:
”Og der er også frisættelsen af folkeskolen, som giver nogle andre muligheder”.
Bettina Skov Halskov tilføjer, at det ikke bare giver virkelig god mening at blive mere skarp på skolens læremidler. Det er faktisk også nødvendigt, hvis man skal leve op til bekendtgørelsen om folkeskolens pædagogiske læringscentre.
Der er ikke sådan en one size fits all. Det er meget individuelt fra skole til skole, hvad der er brug for, og også, hvad der er tilgængeligt af læremidler.
Bettina Skov Halskov PLC-konsulent
”Den siger jo, at vi som PLC’er både skal kunne vurdere læremidlerne, men vi skal også kunne vejlede vores kolleger i anvendelsen af dem”.
Vigtigt at have et fælles sprog
For at styrke det fælles sprog for brug og valg af undervisningsmidler både internt i PLC og blandt personalet, foreslår Bettina Skov Halskov, at starter med at danne sig et overblik over de læremidler, der er på skolen.
”Helt konkret kan man i PLC så starte med at drøfte spørgsmål som, ’hvordan forstår vi læremidlerne, hvilken viden har vi om, hvad der bliver anvendt i klasselokalerne, og hvordan det bliver brugt? Hvad er det for en kvalitet? Hvilke potentialer har læremidlerne? Skal de redidaktiseres, så de passer bedre til det, man gerne vil bruge dem eller til det, skolen gerne vil? Og hvordan får vi det spredt ud i alle klasserne?”, siger Bettina Skov Halskov og tilføjer:
”Man kan også dykke ned i, hvilke muligheder den enkelte underviser har for selv at vælge læremidler. Har de reelt en mulighed, eller er det noget, der er bestemt på anden vis?”
Hun anerkender, at det kan være svært at få tid og rum til den professionelle læringsdialog. Så måske skal man starte med også at kigge på kapaciteten i skolens PLC, foreslår hun:
”Hvordan er PLC organiseret? Hvilke kompetencer besidder teamkonstruktionen? Hvor er vi stærke, og hvor har vi brug for at sætte ind? Er der noget, vi er ekstra gode til i forhold til at have professionelle samtaler om læremidler? Og hvor har vi måske udfordringer? Det kan være, der er brug for noget kapacitetsopbygning, for det er da tidskrævende. Og det er også komplekst, for hvad er det, vi skal kigge efter? Der er ikke sådan en one size fits all. Det er meget individuelt fra skole til skole, hvad der er brug for, og også, hvad der er tilgængeligt af læremidler. Det er nogle gange den største udfordring i virkeligheden”, siger Bettina Skov Halskov.
Få styr på læremidlerne, så de ikke styrer skolens pædagogik og retning
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.