Nemt at være lærer

Sammen med syv andre lærere fra Bosnien besøgte Zorica Obrenovic en folkeskole i København. Hun var ikke imponeret

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Med et interesseret blik kigger Zorica Obrenovic ind i 1.u's akvarium.

Så vender hun sig resolut om og henter med faste skridt notesbogen på stolen.

'Tidligere har klassen haft emne om fisk. De har selv lavet et akvarium', skriver hun.

Sammen med syv andre lærere fra Bosnien er Zorica Obrenovic på besøg på Klostervængets Skole i København. Turen er arrangeret af græsrodsbevægelsen Støt Tuzlas Skoler og betalt af Demokratifonden under Udenrigsministeriet, og formålet er blandt andet at introducere de bosniske lærere for det danske skolesystem.

Zorica Obrenovic følger 1.u, og mens eleverne tegner anemoner, skriver maj og på eget initiativ rimer på glad-mad-ad, fylder Zorica Obrenovic flere sider i notesbogen.

Engagementet fejler ingenting.

Men efter timen er hun langtfra imponeret.

Selv om hun hele tiden kommer med afværgende bemærkninger og fastslår, at hun ikke vil fornærme nogen, er det tydeligt, at hun er kritisk over for dele af det danske uddannelsessystem.

Da Louise Dolmer, der er lærer i 1.u, forklarede, at hun og klassens anden lærer selv valgte emnet med fisk og akvarium, lyttede Zorica Obrenovic interesseret.

I Bosnien arbejder hun efter et stramt, statskontrolleret undervisningsprogram, og hun vil gerne have større frihed.

Men ikke så stor som i Danmark.

'Selvfølgelig ville det være spændende at udarbejde min egen undervisningsplan, men jeg er bange for, at det ikke ville blive godt nok. At eleverne ville blive snydt for lærdom', siger hun.

Zorica Obrenovic mener også, det er problematisk, at børnene ikke får karakterer.

'Måske gør det ikke noget, at de ikke får karakterer i første klasse, men så bør de i hvert fald få det, når de er otte år. Karaktererne motiverer børnene. Alle vil være den bedste, og så brænder de for at blive bedre. Det giver kampgejst', siger Zorica, der også er opmærksom på bagsiden.

'Eleverne kan blive kede af det, hvis de får en dårlig bedømmelse. Derfor kan jeg bedst lide at give gode karakterer'.

Hårdere med mange fag

Når Zorica Obrenovic kommer hjem, vil hun først og fremmest fortælle kollegaerne i Srebrenica, at det er nemmere at være lærer og elev i Danmark end i Bosnien.

Nemmere for eleverne, fordi hun ikke mener, der bliver stillet så store krav i undervisningen, og nemmere for lærerne, fordi underviserne kan bestemme mere selv.

'Når man skal følge et fast program, skal man også undervise i detaljer, man ikke kender på forhånd, og det kræver mere arbejde', siger hun.

Til gengæld vurderer Zorica, at det er hårdere, at de danske lærere underviser i mange forskellige fag og tager sig af både store og små elever.

'Jeg tror, det er bedre, at man kun har et fag, som man ved meget om. Man bliver mere professionel'.

Zorica Obrenovic er også begejstret for noget af det, hun oplevede i 1.u. på Klostervængets Skole.

'Lærerne havde en god attitude over for børnene, de var meget opmærksomme og venlige, og det virkede, som om børnene godt kunne lide at være i skolen. De var aktive og så ud, som om de nød at lære'.

'Vi kan godt lære lidt af det danske undervisningssystem, for vi lærer børnene alt for mange unødvendige facts. Men vi skal ikke have helt så frie rammer'.

mr

Powered by Labrador CMS