Debat
0   130

Pension eller røvrending - igen

Efter at have læst Anni Herforts ikke-svar på mit indlæg om overenskomstansattes pension (Folkeskolen nummer 18) må jeg konstatere, at hun synes, det er helt i orden med den store forskel i pensionerne for tjenestemænd/overenskomstansatte.

Hun henviser til et tidligere svar på et indlæg om samme emne. Det svar er bare ikke godt nok.

Artiklen fortsætter under banneret

I 1992 ved afstemningen om overgang til kommunal ansættelse blev vi ikke gjort opmærksom på, at overenskomstansættelse ville medføre en væsentlig ringere pension. Det blev heller ikke dengang fra DLF's side fremført, at de overenskomstansatte ville komme til at bære byrden for lønstigning til alle (inklusive tjenestemænd) gennem en urimelig lille pension.

Formanden oplyser også, at de tal, som Lærernes Pension udsender, blot er udtryk for det mindst opnåelige. At de ikke tager højde for lønreguleringer ud over to procent, og at DLF vil arbejde for hævelse af pensionsprocenten.

Jamen kæreste. Hvis man alvorligt tror, at den forskel på pensionerne, som jeg har regnet mig frem til (42.501 kroner kontra 129.663 kroner), og som jeg bad formanden og hovedstyrelsen kommentere, vil kunne udjævnes ad denne vej, så er man vist mere end almindeligt blåøjet.

Så derfor, kære formand og hovedstyrelsesmedlemmer, kom igen. Problemet med de overenskomstansattes pension er alt for stort til bare at kunne negligeres.

Edmund Champion

Frederiksberg

Svar

Nej, jeg synes ikke, at det er 'helt i orden' med de store forskelle. Men jeg må jo konstatere, at sådan er situationen - og så handle i forhold til fremtiden. Vi er meget opmærksomme på problemet, og vi arbejder intenst i Lærernes Pensions bestyrelse og i medlemsforaene på i fremtiden bedst muligt at sikre alderspensionen, herunder diskuterer vi også ydelsesmønstret og forholdet mellem alderspension og de øvrige ydelser. Jeg vil selv lægge vægt på, at netop pensionsspørgsmålet bliver prioriteret højt ved de kommende overenskomstforhandlinger- og i fremtiden. Problemet vil ikke blive negligeret.

Anni Herfort

formand for DLF


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ

Vind hotelophold i julekonkurrencen

Så er det blevet juletid, og folkeskolen.dk har i den anledning en julekalender, hvor du hver dag frem til juleaften kan finde dagens låge-opslag med en præmie på vores Facebookside. Du er også med i lodtrækningen om hovedpræmien, hvor du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller. Tjek vores Facebookside hver dag i december for at være med!

Deltag i konkurrencen