Skolehverdagen er stresset, og meget af presset handler om tid. Mange ugentlige undervisningstimer, mange møder og lange ventetider og for lidt forberedelse. Det er svært at holde gejsten oppe, når man hele tiden oplever, at man er bagud, ikke er forberedt godt nok. Konstant højt stressniveau betyder, at man ikke kan levere en kvalitet, som man kan stå inde for. De problemer fylder i lærernes og ledernes hverdag. Og de fylder i hovedstyrelsens arbejds- og mødeplaner.

Men arbejdstidsaftalen er ikke til forhandling ved de kommende overenskomstforhandlinger. Håndteringen af det dilemma fyldte det meste af hovedstyrelsens todagesmøde i sidste uge. Og behandlingen af problemerne tog så lang tid, at det blev nødvendigt at indkalde til et hurtigt ekstraordinært møde.

Det var de to punkter om forberedelsen af Overenskomst 2002 og bestræbelserne på at fremtvinge forbedringer til arbejdstidsbelastede medlemmer, der tog tiden.

Enighed om krav til OK 2002

Hovedstyrelsen færdiggjorde i enighed oplæg til en medlemsavis om overenskomsten, og på samme måde enedes man om tilretning af de forslag til overenskomstkrav, som nu sendes til medlemsdiskussion. Men den pressede hverdag på skolerne gør, at arbejdstiden selvfølgelig får indflydelse på overenskomstdebatten - på skolerne. Som den har det i hovedstyrelsen.

Som formand for fagligt udvalg fremlagde Jon Kowalczyk et oplæg, som et enigt udvalg til hovedstyrelsen indstillede. Han understregede, at han anså det som en forudsætning, at hovedstyrelsen også blev enig om et fælles udspil. Ellers vil det ikke kunne lykkes at lægge et pres på Kommunernes Landsforening, så der tages hul på opretningen af manglerne i arbejdstidsaftalen, inden overenskomstforhandlingerne går i gang.

Fagligt udvalg havde opregnet et arsenal af muligheder, som blev grundigt diskuteret.

'Det er vigtigt, at vi er helt klar over, hvad vi vil opnå med vores pres', sagde Jørgen Stampe.

'Vi vil en rimelig ensartet folkeskole, og vi kan ikke acceptere, at den er for ringe visse steder', sagde han og understregede, at der selvfølgelig skal være et lokalt råderum.

'Men der skal være sammenhæng mellem mål og ressourcer, og der må være nogle mindstemål, der skal opfyldes. Sikkerhedsnettet skal hæves, så det ikke bliver lærerne, der bukker under enkeltvis', sagde han.

Anders Bondo Christensen og Lotte Lange tilsluttede sig Jørgen Stampes synspunkt.

'Vi véd, at vi ikke kan ændre tingene fra den ene dag til den anden', sagde Lotte Lange. 'Jeg mener stadig, at aftalen er for dårlig, men den del nedtoner jeg gerne, så vi kan stå sammen om at få gennemført forbedringer', sagde hun og betonede, at der skal presses på i perioden før overenskomsten, ved 2002-forhandlingerne, og der skal også hentes noget i 2004.

Hovedstyrelsen havde en lang diskussion af fordele og problemer ved enten at hænge kommuner ud, der misligholder og misbruger arbejdstidsaftalen, eller at fremhæve kommuner, som for eksempel sørger for at give tilstrækkeligt med forberedelsestid og lægger loft over det ugentlige antal undervisningstimer.

Henrik Billehøj og Kurt Abildgaard sagde, at det er vigtigt at få ændringerne fra 'år 1-' til 'år 2-aftalerne' med i vurderingen. Flere kredse og kommuner har fået rettet op på en del, mente de.

Anders Bondo var ikke i tvivl om, at der er sket, hvad han kaldte 'en del udligning og fornuftige omrokeringer, og at pauser bliver 'bundet op' til forberedelsen'. Men den afgørende sammenligning må være forberedelsestiden nu sammenlignet med den tidligere F-tid og 70-timers-puljen, mente han.

Mulig konflikt - mulighed ved konflikt

Peter Hess-Nielsen ønskede, at medlemmerne får at vide, hvad der skal til for at gennemføre ændringer, og han ønskede, at foreningen gør sig klar til konflikt.

'Vi må varme op - måske også under nogle halvlunkne kredsformænd', sagde han.

'Det er rigtigt, at det er en rød klud og voldsomt irriterende for mange medlemmer, at arbejdstiden ikke er til forhandling i 2002', sagde Stig Andersen.

Men det er vigtigt, at man ikke tager en udsigtløs konflikt på det forkerte tidspunkt og på det forkerte grundlag, sagde han og mindede om, at han ved en tidligere urafstemning havde sagt nej.

'Det gjorde jeg, fordi jeg dengang vurderede, at vi kunne opnå noget ved en konflikt', sagde Stig Andersen.

'Man kan aldrig på forhånd sige, om en konflikt er udsigtsløs, det ved man først i situationen', svarede Peter Hess.

Anni Herfort ønskede at få præciseret forhandlings- og konfliktvilkårene i medlemsdebatten.

'Det er vigtigt, at medlemmerne af de materialer, vi sender ud, klart kan se, hvad de skal tage stilling til, og hvad mulighederne er', sagde hun.

Et sammenbrud i overenskomstforhandlingerne, fordi Kommunernes Landsforening ikke vil tale om arbejdstid, kunne føre til en konflikt, hvor forligsmanden ikke kunne stille forslag om forbedringer af arbejdstiden, fordi der ikke var forhandlet om det.

'Vi må alle sammen vurdere de forskellige muligheder, der er. Tror vi, at et regeringsindgreb vil give os fordele', sagde formanden blandt andet.

Resultatet af hovedstyrelsens møde blev enighed om overenskomstkravene og endnu et møde om arbejdstidsproblemerne.

-th

Jeg mener stadig, at aftalen er for dårlig, men den del nedtoner jeg gerne, så vi kan stå sammen om at få gennemført forbedringerVi vil en rimelig ensartet folkeskole, og vi kan ikke acceptere, at den er for ringe visse steder