Hvor er forældreskabet

Voldsom opsang til de danske forældre

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Forældreskabet har forandret sig gennem de seneste 25-30 år og ofte været stærkt debatteret. Netop nu ser det ud, som om vi står over for et gennembrud i debatten om det moderne forældreskab. I to bøger (Ole Schouenborg: 'Velfærdsyngel' og Margrethe Brun Hansen: 'De kompetente Forældre') gives der uafhængigt af hinanden i hvert fald en voldsom opsang til de danske forældre: 'Forældre skal tage deres del af ansvaret for børnene, men de er tilbøjelige til at overlade opdragelsen af deres børn til lærere og pædagoger'. Og der er næppe tvivl om, at mange skoler i disse år oplever, at forældrene i praksis fralægger sig flere og flere opgaver i forhold til deres børn. Mange deltager aldrig eller kun sjældent i skolens arrangementer. Der er forældre, som siger, at de synes, at det er vigtigt, at de er med til at udforme den pædagogiske målsætning, men deltager på den anden side ikke! De stiller krav til skolen, men honorerer sjældent selv krav!

En undersøgelse foretaget af socialforskerne Ivan Thaulow og Helle Holt viser, at mange forældre, når alt kommer til alt, ikke har lyst til at arbejde i færre timer: Det er på arbejdspladsen, livet leves. Polemisk udtrykt: Alle vil gerne have en familie, men der er ingen, der ønsker at være i den!

Skolebørn opholder sig hver dag i mindst to forskellige arenaer: Skole og hjem. Den grundlæggende forskel på de to arenaer er, at barnet i hjemmet er unikt og uerstatteligt, mens det i skolen er ét blandt mange børn, som jo skiftes ud efter en årrække. Den rolle, børn får inden for hver enkelt sociale arena, er med til at danne deres personlighed, færdigheder og sociale kompetence. Den velfungerende skole er derfor ikke længere blot et mindre supplement til hjemmet, men i vidt omfang en erstatning. Men selvom vore skoler generelt er af en god kvalitet, er det vigtigt at erkende, at skolens medarbejdere kan noget, som forældre ikke kan, men også omvendt: Forældrene kan noget, som medarbejderne ikke kan!

Det hedder sig, at forældre ikke må få dårlig samvittighed. Dette synspunkt kan få den konsekvens, at forældrene ikke udfordres på deres livsform og den betydning, denne kan have for børnene.

Når forældre mere eller mindre 'står af' med hensyn til forældreansvaret, er det vigtigt, at medarbejderne udtrykker, at de udfylder deres del af ansvaret, at de godt kan selv, men på den anden side ikke vil bære ansvaret alene! Og det er vigtigt at definere, hvad medarbejderne kan og ikke kan i forhold til det enkelte barns behov.

Det er således vigtigt, at medarbejderne og skolens ledelse tydeliggør, at man også stiller krav eller har forventninger til forældrene. Og noget tyder på, at det bliver mere og mere påtrængende, at medarbejderne udtrykker deres forventninger. Men det er også helt centralt, at skolens medarbejdere og ledelse afklarer, hvad man egentlig ønsker med forældresamarbejde - og indflydelse.

John Aasted Halse er formand for Børns Vilkår

Powered by Labrador CMS