Fusion går i vasken

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I løbet af foråret har der været en del snak om, at Danmarks to elevorganisationer FLO og DEO ville slå sig sammen til en. Et samarbejdsudvalg mellem organisationerne havde udarbejdet et forslag til en sammenlægningsproces, som gik ud på, at de to organisationer skulle nedlægge sig selv og så danne en ny samlet organisation. På FLO's landsmøde i slutningen af marts var der et klart flertal for sammenlægningen.

I sidste weekend behandlede DEO forslaget på sin kongres, og efter lange diskussioner blev det til et nej. Ifølge formanden for FLO, Martin Justesen, vil nej'et ikke bare betyde, at fusionsforsøgene lægges på hylden, men også, at samarbejdet bliver mindsket.