Skoler dropper avisen

Alle folkeskoler bør holde aviser af hensyn til eleverne, og den lokale bør være iblandt dem

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Mange elever læser sjældent aviser, og mange skoler holder ikke aviser. Det er konklusionerne på en undersøgelse gennemført af kommunikationsfirmaet Carat og en stikprøve, som Folkeskolenhar foretaget.

Kommunikationsfirmaet har ved hjælp af spørgeskemaer besvaret af 390 elever i 7.-, 8.- og 9.-klasser på fire københavnske folkeskoler fundet ud af, at kun 45 procent læser avis hver uge. Og selvom procentsatsen er 73, hvis man udelukkende ser på 9.-klasser, så er det kun Ekstra Bladet og B.T., der hører til blandt de ti mest populære trykte medier, og begge bliver slået behørigt af Vi unge og Se og Hør.

Det er femte år i træk, undersøgelsen er foretaget, og selvom resultatet i år er en smule bedre end i 2000, så har der i løbet af de fem år været et fald på 23 procent i antal elever, der læser avis jævnligt.

En årsag til den ringe interesse kan være, at elever i mange tilfælde ikke har adgang til aviser på skolen.

En stikprøve, som Folkeskolenhar foretaget, viser, at 12 ud af 34 skoler ikke holder aviser, og at der blandt de 22 skoler med avishold kun er ti, hvor eleverne har adgang til aviserne på skolebiblioteket eller andre steder.

Ingen af de skoler, der har svaret på spørgsmålene, holder aviser fra lande, hvor indvandrere og flygtninge typisk kommer fra.

Tvunget til at vælge

'Det er uheldigt, at så få elever har adgang til aviser på skolen. Det er mit indtryk, at mange lærere gerne vil bruge aviser i deres undervisning, så det kan ikke være problemet. Årsagen er nok snarere, at skolerne bliver nødt til at foretage en prioritering af deres midler', siger lektor, dr.pæd. Birgitte Tufte, Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU).

'Hvis skolerne ikke holder aviser, er det et problem', siger Kirsten Holck Rantorp. 'Aviser bør være i kantinen, i klasseværelset og andre steder, hvor eleverne kommer, så de bliver en naturlig del af hverdagen'.

Hun er afdelingschef i Avisen i Undervisningen og har gennem flere år fulgt de unges interesse for aviser.

'Unge er ikke særligt interesserede i det traditionelle politiske system, men de vil gerne deltage i demokratiet. Derfor er det vigtigt, at de er klædt på til at tage del i beslutningsprocessen. Det kræver, at de har adgang til aviser, og at aviser indgår i undervisningen', siger hun.

Er det skolernes skyld, at de unge læser så lidt avis?

'Ikke alene. Kritikken går begge veje. Dagbladene skal lære at producere aviser, der henvender sig til unge. I dag tager de i for ringe grad højde for, hvor de unge befinder sig, og de bruger for lidt energi på at klæde de unge på til at forstå, hvad der foregår i samfundet. Hvis aviserne gjorde noget mere ud af den side, ville de også i højere grad kunne nå de voksne, der har svært ved at følge med'.

Lettere tilgængeligt stof

Ifølge Kirsten Holck Rantorp burde aviserne også tage stof op, der henvender sig specielt til de unge. Det drejer sig ikke om stof som i popbladene, men om seriøse emner, som de unge er optaget af. Det kunne være udenrigspolitik og miljøproblemer, som Avisen i Undervisningens egne konkurrencer viser, at unge interesserer sig for.

'Det gælder om at gøre stoffet overskueligt og lettilgængeligt. Det gør de landsdækkende aviser ikke i tilstrækkelig grad', siger Kirsten Holck Rantorp.

Medier, der retter sig direkte mod de unge, er de mest populære i skolens ældste klasser, men en undersøgelse, som Birgitte Tufte og andre forskere på DPU er i gang med, viser, at selv aviser, der ikke er specielt ungdomsorienterede, har en chance.

'Unge i provinsen er meget orienteret mod lokalaviserne, hvilket skyldes, at de handler om det nære og om ting, de unge kan genkende. Derfor er det måske navnlig en god ide at give de unge adgang til den type aviser på skolerne', siger hun.

Når det kun er unge i provinsen, der er orienteret mod lokale dagblade, hænger det sammen med, at der ikke findes lokale dagblade i hovedstadsområdet. Her må man nøjes med ugeaviserne.-Jan Kaare er freelancejournalist

Rabat på aviser

Holder aviser: 22

Holder ikke aviser: 12

Holder landsdækkende aviser: 12

Holder lokalaviser: 13

Aviser er tilgængelige for eleverne: 10

Gennemsnitlig antal forskellige aviser: 2,2

(Folkeskolens stikprøve foretaget ved hjælp af e-mail til 120 skoler)

Rabat på aviser

Avisen i Undervisningens rabattilbud til skoler:

- Få fire aviser, betal for én.

Prisen for et årsabonnement varierer fra avis til avis.

Bestil fire eksemplarer af højst to forskellige aviser. Abonnementet starter i august og ophører automatisk ved skoleårets slutning.

- Klassesæt med 50 procent rabat af løssalgsprisen.

- Til skolebiblioteket gives 50 procent rabat ved bestilling af årsabonnement. 25 procent rabat ved bestilling af kvartalsabonnement.

- Gamle aviser er gratis.

Læs mere på www.aiu.dk

Powered by Labrador CMS