Debat

Parterne blev enige

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Svar til Keld Pedersen,Folkeskolennummer 16-17:

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi i kredsstyrelsen ikke er ovenud stolte af hverken forhandlingsforløb eller forhandlingsresultat i forbindelse med at få aftalt vilkår for skolevejledningen i Køge Kommune.

Uden sammenligning var vejlederfunktionen det vanskeligste område at få aftalebelagt.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Årsagerne er talrige, men her skal blot nævnes et par. Midt i forhandlingsforløbet, som tog sin begyndelse i slutningen af januar måned, skiftede kommunen reelt forhandlingsleder. Og så måtte vi stort set begynde forfra. Hvor vi indtil da var nået til noget, der lignede et resultat, viste det sig nu, at vi ikke kunne blive enige om noget som helst. Undervisningsministeriets nøleri omkring vejlederfunktionens omfang gjorde det ikke nemmere for os. For den gode ordens skyld skal nævnes, at kredsstyrelsen under hele forløbet havde et tæt samarbejde med vejlederne.

Nå, men vi var nået dertil, at det lignede et forhandlingssammenbrud. Vi kunne på ingen måde acceptere, at vejlederområdet, som i forvejen er langtfra forgyldt i Køge, blev yderligere klemt.

Som en sidste udvej fremkom forslaget, at forvaltningen indledte direkte forhandling med vejledergruppen. Vi accepterede dette, men betingede os, at resultatet ikke blev ringere end vort oplæg.

Og minsandten, parterne blev enige! Ikke mindst takket være et godt stykke pædagogisk arbejde fra vejledernes talsmand. Vi skrev under på aftalen den 3. maj.

Den fremkomne aftaletekst var imidlertid ikke præcis nok hvad angår pauseproblematikken. Det har vi fået rettet op på i den netop indgåede aftale for næste skoleår, samtidig med at det er lykkedes - efter samarbejde med vejlederne - at få tilført området cirka 350 ekstra timer.

Poul Erik Madsen

kredsformand, kreds 44, Køge-Vallø

Powered by Labrador CMS