Tre elever i tidsnød

Elever uden dansk statsborgerskab risikerer problemer, når lejrskolen går til udlandet

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Tre elever uden dansk statsborgerskab venter spændt på, om de kan komme med, når deres 6. klasse på Læssøesgades Skole i Århus tager til Bornholm på lejrskole på mandag. Turen går over Sverige, og det har givet to af eleverne problemer på grund af Schengen-aftalen, mens den tredje, en pige fra Ukraine, er blevet ramt af dårlig rådgivning fra myndighedernes side.

Pigen flyttede til Danmark sammen med sin mor i oktober sidste år, men hun har ikke sit eget pas. Og det kan hun ikke nå at få, fordi passet skal udstedes af de ukrainske myndigheder. Det kræver, at hun møder op på ambassaden i København.

'Pigen begyndte først i klassen efter påskeferien, så vi har forsøgt at få hende med på dispensation, men det har både Kontoret for udlændinge i Århus og Udlændingestyrelsen sagt nej til', siger klasselærer Gitte Bach.

Problemet er opstået så sent, at det ikke har været muligt at ændre rejseplanerne, så turen kunne gå direkte fra København til Bornholm. Og Gitte Bach vil ikke sende pigen med færgen alene.

'For det første har vi lærere ansvaret for hende undervejs. For det andet begynder en lejrskole, når vi sætter os ind i toget i Århus. Derfor skal elever og lærere rejse sammen', siger Gitte Bach, der har gjort et stort nummer ud af at fortælle pigens familie, at det er vigtigt, hun deltager, fordi der er tale om undervisning.

'Vi skal arbejde videre med Bornholm, når vi kommer hjem, men det vil pigen ikke få lige så meget ud af som de andre elever. Desuden ville lejrskolen være en oplagt mulighed for at lære hende rigtig godt at kende', siger Gitte Bach.

På Kontoret for udlændinge forstår assistent Connie Lindahl ikke, at Gitte Bach tror, at pigen er nødt til at blive hjemme. Det er ellers Connie Lindahl, der har sagt nej til, at hun kan komme med.

'Der må være sket en misforståelse, siden både vi og Udlændingestyrelsen har svaret nej. Det er beklageligt, for når turen går til et EU-land, skal pigen blot skrives på en såkaldt skolerejseliste. Det dokumenterer, at hun må rejse ind i Danmark igen', siger Connie Lindahl, der nu har orienteret Udlændingestyrelsen om, at der er en hastesag på vej fra Århus.

Schengen gør det besværligt

På Læssøesgades Skole er Gitte Bach spændt på, om papirerne når at gå i orden inden afrejsen. Det samme gælder de to andre elever med udenlandsk statsborgerskab. I modsætning til pigen fra Ukraine har de deres eget pas, men det skal fremgå, at de har tilladelse til at opholde sig i Danmark. Ellers kan de ikke komme ind i landet igen.

Hidtil har det været nok at gå ned på det lokale paskontor og få et såkaldt tilbagerejsestempel i passet. Men efter at Danmark er kommet med i Schengen-samarbejdet, kan det ikke længere ordnes med det samme. Nu skal passet omkring Udlændingestyrelsen, hvor ekspeditionstiden kan vare op til en måned.

Det var Gitte Bach ikke opmærksom på.

'Jeg havde ikke drømt om, at Schengen-aftalen ville gøre det mere besværligt. Tværtimod troede jeg, at det ville blive lettere at rejse rundt', siger hun.

Henrik Stanek er freelancejournalist