KL mod lokal konfliktret

Ny løn og Forenkling for alvor er KL's foreløbige overskrifter til Overenskomst 2002

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kommunerne indgår overenskomst for at sikre et stabilt arbejdsmarked uden pludselige strejker. Derfor er de heller ikke interesserede i lokal konfliktret.

'Vi kan ikke både have en central fredspligt og lokal konfliktret - det strider mod hinanden. Lokal konfliktret er et totalt modstridende krav til de grundholdninger, vi har', sagde løndirektør i Kommunernes Landsforening Peter Bramsnæs i sidste uge, da han holdt oplæg for kredsformændene på en konference på Hotel Hvide Hus i Køge.

Peter Bramsnæs gav sit bud på nogle af de emner, der kan give hede debatter, når forhandlingerne til Overenskomst 2002 begynder.

Kommunerne ønsker at konsolidere og udbygge ny løn, og de ønsker at få et projekt sat i gang under overskriften: Forenkling for alvor.

Peter Bramsnæs mente, at decentraliceringen af forhandlingerne betyder, at overenskomster skal være lettere at forstå. Tidligere var overenskomster skrevet af og for teknikere. I dag skal de enkelte skoler bruge dem, når de skal sikre de bedste arbejdsforhold.

'Overenskomstgrundlaget er overordentligt kompliceret. Det er i dag skolelederen og tillidsrepræsentanten, der skal forhandle. Nu handler det om, hvordan vi kan skrive noget, der både er forståeligt og juridisk gældende'.

Peter Bramsnæs lagde stor vægt på tillidsrepræsentantens rolle i de lokale forhandlinger.

'De, der skal have de gode vilkår, er også dem, der har kompetence. Vi opfatter det klart sådan, at tillidsmanden er det naturlige forhandlingsled. Det er ikke én, der kommer udefra'.

Ny løn i team

Pensioner og personalepolitik er også emner, som Peter Bramsnæs ønsker en dialog om.

'En overenskomst skal understøtte en fornuftig personalepolitisk udvikling, men vi er ikke specielt interesserede i at regulere den personalepolitiske udvikling med flere regler. Hvis tingene ikke fungerer, sådan som parterne ønskede det, da de lavede aftalen, så må vi se på det igen'.

Peter Bramsnæs kom også med sin mening om, hvad ny løn skal bruges til.

'Hvis ny løn ikke fungerer, så er det efter min mening den del af ny løn, som vi egentlig ikke opfatter som ny løn. I min optik handler ny løn mere om decentral løndannelse end om et individualiseret system. Det kan for eksempel være, at et team aftaler et ny løn-tillæg'.

maria

Powered by Labrador CMS