Hvis man spørger eleverne selv, så får de et mindre chok, når de skal have fysik/kemi, geografi og biologi. Det er noget helt andet end natur/teknik.

Men de har det i det hele taget svært med naturfagene. De kan ikke rigtig se formålet med dem. Derfor er det meget op til den enkelte lærers faglige entusiasme og engagement, om undervisningen lykkes, mere end tilfældet er i fag som dansk og fremmedsprog, som eleverne mere kan se relevansen af.

Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Pædagogiske Universitet. 37 elever fra 1. til 9. klasse er blevet interviewet om deres oplevelse af naturfagsundervisningen. Det er en forundersøgelse, der har skullet lokalisere problemer med henblik på mere systematiske interview med 500 elever.

'Umiddelbart siger undersøgelsen mig, at det ikke er nemt at være lærer i naturfag i skolen i dag', konkluderer professor Niels Egelund, der sammen med forskningsassistent Tordis Broch er forfatter til denne første delrapport, som hedder 'Elevernes interesse for naturfag og teknik - et elevperspektiv på undervisningen'.

Fag kolliderer

En af grundene er, at det nye fag natur/teknik kolliderer med de traditionelle naturfag i de ældste klasser, siger Niels Egelund.

'Natur/teknik er en spændende nytænkning inden for dansk skole, men indførelsen har medført strukturelle problemer i forhold til de efterfølgende mere traditionelle naturfag'.

Den tværfaglige og oplevelsesorienterede undervisning i natur/teknik gør tilsyneladende mange elever fremmede over for den traditionelle naturfagsundervisning.

'Natur/teknik-undervisningen er bygget op om elevernes oplevelser i forbindelse med eksperimenter, besøg i naturen, små forsøgsopstillinger og dagsaktuelle problemstillinger. Når de så møder de traditionelle naturfag og de traditionelle naturfags lærere i overbygningen, så kommer især fysikken og kemien til at virke som noget meget svært og meget krævende'.

I læseplanen står der ellers, at 'undervisningen i biologi i 7. og 8. klasse betragtes som et sammenhængende forløb, der bygger videre på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har opnået i natur/teknik'.

Om fysik/kemi står der, at 'indholdet bygger på det, eleverne har arbejdet med i natur/teknik og deres forskellige erfaringer fra dagligdagen og medierne'.

Og i selve folkeskoleloven står der, at natur/teknik skal 'udgøre grundlaget for den efterfølgende undervisning i fagene geografi, biologi og fysik/kemi'.

Svært ved at se meningen

Men de interviewede elever oplever altså overgangen som et 'pludseligt skift'. De kan ikke se meningen med at lære fysik, geografi og biologi eller for den sags skyld natur/teknik.

'Det er bemærkelsesværdigt, at elever, når de omtaler formålet med, at man skal lære engelsk eller tysk eller dansk, anser det for helt naturligt. Det skal man da lære. Det er nyttigt, hvis man skal ud at rejse. Man skal kunne læse udenlandsk litteratur og manualer og alt muligt, det er helt klart'.

'Men hvorfor man skal lære fysik/kemi eller natur/teknik - det står straks lidt mere diffust for dem'.

'Og det er egentlig mærkeligt, når vi taler om natur/teknik. Hele oplevelsespræget og det erfaringsbaserede præg, der ligger på undervisningen, burde jo betyde, at eleverne sagde, ja, ja, det er klart, det her skal vi lære om, for det foregår lige omkring os, men så-dan oplever de det tilsyneladende ikke'.

'Det er ikke gået op for dem, at formålet med naturfagene er, at vi lever i en verden, hvor natur og teknik har en enorm indflydelse, og derfor er vi nødt til at forholde os til det og vide noget om det'.

Skal eleverne pege på formålet med for eksempel fysik, siger de, at det er da meget nyttigt, at man ved, hvordan det elektriske system i huset virker - hvordan en ringeklokke virker for eksempel.

'Det er mere nede på mikroniveauet. Men det mere overordnede med at vide, hvordan den fysiske verden hænger sammen, taler de ikke om'.

Den relativt lavere motivation i naturfagene gør, at det i højere grad er op til den enkelte lærers faglige engagement, om eleverne får udbytte af undervisningen.

Det faglige nedprioriteres

Som en anden bemærkelsesværdig pointe i undersøgelsen fremhæver Niels Egelund, 'at der er en tendens til, at faglig indsigt er blevet nedprioriteret i forhold til undervisningens sociale elementer og almen interesse for naturen'.

'Det er noget, vi ser især i forhold til natur/teknik. Om det så er godt eller skidt, kan man selvfølgelig diskutere. Det er godt, at der også er nogle sociale elementer i undervisningen. At dette, at man tager ned til et vandløb og måler vandets hastighed og ser, hvad der i øvrigt er - det er jo også social oplevelse, men den indeholder jo selvfølgelig også nogle faglige elementer'.

'Men når man taler med eleverne, lyder det, som om det sociale har en forholdsvis høj prioritet, mens de hårde faglige facts får lov at hvile lidt i baggrunden'.

I overbygningen er elevernes oplevelse af naturfagene desuden dikteret af, om det er prøvefag

(fysik/kemi) eller prøvefri fag (biologi og geografi).

'Fysik/kemi, hvor der er prøve i 9. klasse, opleves som mere krævende og sværere. Eleverne mener, der stilles større krav. Det fører til, at nogle af dem går mere op i det og får en god oplevelse, mens andre vender faget ryggen og siger, det er for svært, det kan jeg bare ikke'.

'De prøvefri fag anser eleverne for rekreative fag, som man kan tage mere afslappet, selv om de jo har lige så stor betydning for deres videre liv'.

Niels Egelund understreger, at undersøgelsen kun viser tendenser. Det er en forundersøgelse. I næste fase, der nu går i gang, bliver 500 elever interviewet mere præcist, således at svarene kan blive sat ind i et skema og statistisk behandlet, så der fremkommer et mere klart billede af, hvordan eleverne egentlig har det med naturfagene i dagens danske skole.

Hvad elever mener om naturfagene

Nu har den danske lærer chancen for at se, hvad eleverne egentlig mener om natur/tenik, fysik/kemi, biologi og geografi. Professor Niels Egelund og forskningsassistent Tordis Broch, Danmarks Pædagogiske Universitet, har nemlig interviewet 17 piger og 20 drenge fra 1., 3., 5., 7. og 9. klasse. Hvert klassetrin er blevet interviewet tre gange. Det er sket som gruppeinterview.

Resultatet foreligger nu i form af rapporten 'Elevers interesse for naturfag og teknik - et elevperspektiv på undervisningen'.

Det er en forundersøgelse til en større undersøgelse, der vil omfatte kvantificerbare interview med 500 elever. Undersøgelsen skal være færdig i december i år.

Projektet er finansieret af Villum Kann Rasmussen Fonden og har 'Den svigtende interesse for naturvidenskab og teknik blandt unge' som tema.

Gustav, 7.a: Jeg synes, at det er så uoverskueligt. Det er alt sådan noget med atomer, og så skal man finde ud af, hvor mange atomer der er, og jeg kan overhovedet ikke holde styr på det. Når vi har om elektricitet, så kan jeg heller aldrig se, hvornår der er en kortslutning. Jeg prøver mig bare frem, og så går lyset ud, og så virker det ikke, og så bliver vores fysiklærer nogle gange stiktosset, hvis vi ikke har lavet det rigtigt

Fra rapporten 'Elevers interesse for naturfag og teknik - et elevperspektiv på undervisningen'