Folkeskolens leder:

Sankt Isidor og nettet

Underrubrik

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Indtil nu har www.folkeskolen.dk stort set kun kunnet bruges til envejskommunikation. Her har du kunnet finde bladets artikler, anmeldelser og en masse baggrundsmaterialer.

Men nu har Folkeskolenfået en ny dimension. Nu kan du læse nyheder på www.folkeskolen.dk, og nu kan du blande dig - omgående. Med debatindlæg, med kommentarer til artikler og anmeldelser - og meget, meget mere. Og du kan bestille mail om de emner, du er specielt interesseret i.

Vi går i luften med den nye version samtidig med, at Internettet er blevet til internettet. Da fænomenet var mindre udbredt, blev ordet opfattet som et navn, derfor skulle det skrives med stort I. Men nu er det så almindeligt og 'navnet' så slidt, at Dansk Sprognævn anbefaler, at det skrives med lille begyndelsesbogstav. Det gør vi så. Og går på nettet med en masse nye muligheder til læsernes hverdagsbrug.

Det sker parallelt med, at paven udnævner Sankt Isidor af Spanien som internettets skytshelgen. Isidor producerede en af verdens første databaser, en 20-binds encyklopædi med titlen 'Etymologierne'. Han var biskop i Sevilla og beordrede alle sogne til at oprette skoler og seminarier. Det var ham, der sagde: 'Vi lærer ved at læse, men vi må ikke lære kun for at læse, men for at give vor viden videre'.

Det selskab vil www.folkeskolen.dk gerne være med i. Her kan du læse og give videre. Her kan du læse og give igen.

-th

Læs side 12