Debat

Pension - igen

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

5041Jeg er en del af det kommende proletariat under DLF, overenskomstansat løntrin 40, forventer at have optjent pension på cirka 100.000 kroner/år efter 37 år i den danske folkeskole! Tjenestemand cirka 180.000 kroner/år.

Kære Anni. Hvilke argumenter har du for at kunne kalde dette for 'retfærdigt', samme arbejde, samme løn? Hvad vil du gøre i fremtiden for os? Der skal vel ganske betragtelige beløb på bordet, ikke de en-to procent, som er.

Jeg betaler til efterløn og til DLF. Økonomisk set vil jeg vel kunne få mere ud af pengene, hvis jeg meldte mig ud og fra og i stedet indbetalte pengene til min pension, 13.000 kroner/år.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Den største lønfremgang, jeg kan se frem til, er, hvis jeg melder mig ud af DLF. Fagpolitisk er vi alligevel blevet en intetsigende forening med alt for mange bløde krav. Fri mig for professionsetik og alt det 'andet', giv mig nogle kroner og øre.

Mogens Lohse Friis

Østerbro

Svar

Spørgsmålet om tjenestemands- eller overenskomstansættelse blev afgjort i 1992. Det kan ikke gøres om. Pensionsprocenten var i 1992 12,9 procent. Ved at prioritere midler i overenskomstforhandlingerne har vi fået den hævet til 15,3 procent, og vi skal have den endnu højere op.

Beregningerne fra Lærernes Pension baserer sig på den aktuelle indbetaling inflationsreguleret med to procent årligt. De tager således ikke højde for lønreguleringer ud over de to procent.

Tallene er derfor udtryk for det mindst opnåelige, og jeg forventer, at resultatet vil blive bedre. Blandt andet vil du ud over pensionsindbetaling fra trin 40 som udgangspunkt få fuld pensionsindbetaling af de lokalt forhandlede løndele.

Anni Herfort Andersen

formand for DLF

Powered by Labrador CMS