Skolen som demokratisk institution

Margrethe Vestager går imod tidens idé om, at offentlige institutioner skal opfattes som private virksomheder

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Undervisningsminister Margrethe Vestager lægger afstand til tidens dominerende politiske idé om, at folkeskolen skal opfattes som en privat virksomhed, der sælger en vare på det frie marked, og som derfor kan styres efter princippet om udbud og efterspørgsel.

Det skete på en konference om 'Kvalitet i velfærden', som regeringen afholdt i sidste uge i Den Sorte Diamant i København.

'Jeg tror ikke, at efterspørgselsstyring er en særlig hensigtsmæssig måde at styre det danske velfærdssamfund på', sagde hun som direkte replik til en tidligere taler, borgmester Erik Fabrin, Venstre, hvis kommune, Søllerød, i udstrakt grad har taget filosofien om at forstå offentlige institutioner som private virksomheder til sig.

Men der er mere på spil end valgkamp for den radikale minister. Det fremgik klart af hendes oplæg, der skulle besvare spørgsmålet: Hvem skal definere kvaliteten?

Oplægget handlede således mest om, at der er to veje at gå nu, markedsvejen, hvor offentlige institutioner opfattes som private virksomheder, der fungerer på markedslignende vilkår, og demokrativejen, hvor offentlige institutioner forstås som offentlige institutioner, der styres efter demokratiske principper.

Margrethe Vestager vil ud ad demokrativejen.

For 20 år siden var det en selvfølge, at den offentlige sektor skulle styres af politikere og borgere, men i dag er det en nyhed, at en radikal toppolitiker utvetydigt giver udtryk for et sådant synspunkt.

'For mig at se er der nogle meget afgørende forskelle på den offentlige sektor og på det private marked', argumenterede ministeren.

'Den offentlige sektor fungerer på den præmis, at beslutninger tages via demokratiske processer - via valg, via diskussion, via engagement, via protester, via alt muligt'.

'Det er meget karakteristisk - og bør være det - i et demokratisk samfund, at beslutninger tages under demokratiske former'.

Det handler ikke kun om bundlinien

Der er mange hensyn at tage, sagde hun, ikke kun hensynet til bundlinien. Men hvis de demokratiske styreformer skal fungere, skal borgerne være aktive medspillere.

'Hvis vi er brugere - især hvis man følger ordet og siger: jeg er forbruger - så har det i hvert fald ikke noget som helst at gøre med aktiv medvirken'.

'Vælger man derimod at forholde sig som medborger og forælder til skolen, så vælger man også at deltage og tage et ansvar både for ens egne børn og det fællesskab, som de indgår i'.

Dermed havde Margrethe Vestager fået illustreret sin pointe, sagde hun: Der er forskel på den offentlige sektor og markedet.

'Med markedet kan man håbe på, at konkurrencen giver bedre og billigere produkter. Det er ikke nødvendigvis tilfældet i det offentlige, og det hænger sammen med, at proces og resultat er ligeværdige dele af kvaliteten dér'.

'Vi står ved en skillelinie', understregede ministeren, 'og går vi forbrugervejen, underlægges folkeskolen markedskræfterne'.

'Så er det ikke længere kun et spørgsmål om information, men om varedeklaration - hvor får man de højeste karakterer. Ud fra det skal man så som forælder og forbruger handle'.

Margrethe Vestagers synspunkt er heroverfor, at man skal 'have tiltro til, at medarbejderne faktisk gerne vil løfte et ansvar, hvis de bliver det givet, og hvis der er en retningsgivende politisk ledelse, som vil sætte rammerne for, hvor man skal hen'.

Hun mener videre, at 'vi skal stå ved, at der er en grund til, at opgaverne løses af det offentlige, nemlig at vi har fælles værdier og en måde at gøre tingene på, som tager hensyn, som rækker ud over det økonomiske - fordi vi som borgere i et samfund gerne vil hænge sammen'.

Dermed kunne undervisningsministeren også besvare spørgsmålet fra Finansministeriet - hvem skal definere kvaliteten? - med et: 'det skal vi alle'.

'I et demokratisk samfund som vores er der ingen, der kan sige sig fri for at have del i ansvaret. Vi kan ikke bare sige til nogen, at de skal definere kvaliteten, og så gør vi, som de siger'.

Konferencen blev holdt i anledning af, at regeringen udgiver pjecerne 'Kvalitet i velfærden' og 'Initiativer til bedre kvalitet'. Finansminister Pia Gjellerup var vært. Deltagerne var politikere og embedsfolk og konsulenter fra stat og kommune og faglige organisationer.

Jeg tror ikke, at efterspørgselsstyring er en særlig hensigtsmæssig måde at styre det danske velfærdssamfund på

Powered by Labrador CMS