0   187

-Skolen har ansvaret

I år 2010 er det skolen, der har det overordnede ansvar for, at børnene får mad. Men der er forskel på, hvordan maden organiseres, og om der lægges vægt på service, kreativitet eller mangfoldighed. Sådan tegner forsker Niels Bøttger-Rasmussen fra Instituttet for fremtidsforskning tre scenarier for, hvordan skolemaden måske vil blive organiseret i år 2010.

'Jeg tror, at vi i fremtiden vil se en skole med meget mere projektorienteret undervisning. Eleverne vil ikke længere være passive, de vil snarere være små forskere, som bliver vejledt af lærere. Det vil muligvis være en heldagsskole med opbrudte klasser, og indlæringen vil være mere indirekte. Timerne vil være brudt op, hvilket giver en anden mulighed for spisepauser', siger Niels Bøttger-Rasmussen.

Artiklen fortsætter under banneret

På samme tid mener han, at forholdet til mad er ved at ændre sig. Tid bliver den mest kostbare ingrediens i måltidet, så det er i virkeligheden kun i weekenden, at forældre har mulighed for at lave rigtig mad. Han mener derfor, at skolen i højere grad kommer til at udfylde det sociale aspekt i måltidet, når familien ikke længere gør det.

Første scenario hedder madservice. Skolen har engageret et cateringfirma til at tage sig af skolemaden. Det betyder så, at forældrene slipper for at lave mad om aftenen, for alle i familien har fået et godt frokostmåltid på arbejdet eller i skolen. Det er et stort marked, og man kan forestille sig, at kommunerne udliciterer.

Børnene har spisebilletter, og kommunerne har betalt 50 procent i tilskud. Hvor maden kommer fra, kan variere i løbet af ugen. Den ene dag er det pizza, den næste kinesisk og den tredje fra McDonald's.

Maden vil blive indtaget som et måltid om formiddagen og en form for snack eller frugt om eftermiddagen. Forældrene vil gerne have skolen til at styre, så det hele er uniformt, og der er ingen sodavandsautomater.

'Dette scenario fungerer godt', siger Niels Bøttger-Rasmussen, 'men det avler en krævementalitet og en fremmedgørelse omkring maden, fordi børnene får det hele færdigpakket. Derfor vil maden også være et fast punkt på skolebestyrelsernes møder. Der vil være mange diskussioner om, hvorvidt det er godt nok'.

Suppedag og grøddag

Anderledes ser det ud med scenario nummer to - den kreative skole. Her handler det om kreativitet, oplevelse og ansvar. Det er skolen som virksomhed. Eleverne vil blive delt ind i forskellige team, der påtager sig ansvar. For eksempel kan der være et velfærdsteam, eller der kan være projekter om vandkvalitet. Eleverne varetager maden, både indkøb og tillavning, bistået af professionelle, forældre og bedsteforældre. Der vil være sponsorer til at støtte projekterne. I princippet er alle med. Det vil være enkle retter, så der er en suppedag, en grøddag og så videre. Eleverne kommer på hygiejnekurser og får stor viden om mad.

'Det vil være sandsynligt, at eleverne går i skole hele dagen og måske bruger en hel time på maden. Til gengæld accepterer man småfejl med hensyn til hygiejnen, fordi det er børnene, der laver maden, og de vil sikkert også indimellem snitte sig lidt i fingrene. Men man skal forestille sig skolen som et lille samfund med sin egen bank, penge og forretninger'.

Scenario tre ligger derimod i den helt anden ende. Her handler det om mangfoldighed. Eleverne er sociale individualister, og madpakken får en renæssance. Forældre vil selv bestemme, hvad børnene skal spise i en verden, hvor de bestemmer mindre og mindre. Forældrene prioriterer mad til børn højt, og børnene har hver deres mobiltelefon, så de selv kan gå ind og bestille maden om morgenen. McDonald's kører maden ud, og man kan også forestille sig netværksorganiseret mad, som bliver præsenteret på mobilen. Skolekøkkenet er med til at organisere bestillingen, og der vil være køleskabe til maden og appetitlige spisestuer. Undervisningsministeriet har lavet en skolemadsportal med faciliteter, viden og holdninger til mad.

'I denne version er det stadig skolen, der sætter systemerne op for, hvordan man bestiller maden, men det er ikke dem, der leverer den, så de slipper for en del af bøvlet'.

'Ligegyldigt hvilket scenario det bliver, vil maden dog altid være et fast punkt på skolebestyrelsens dagsorden', siger Niels Bøttger-Rasmussen.

pai


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet