Kommuner er utilfredse med læreraftalen

Men topforhandler for KL Ole Andersen vil stadig ikke røre arbejdstidsaftalen før 2004

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lærernes begejstring for deres nye arbejdstidsaftale fylder ikke meget på Folkeskolens debatsider, og nu viser det sig, at utilfredsheden er omtrent lige så stor på arbejdsgiverside. 60 procent af kommunerne er mindre tilfredse eller ikke tilfredse med lærernes nye overenskomst, kun fire procent er tilfredse og 36 procent overvejende tilfredse. Men det er ikke nok til at få kommunernes topforhandler borgmester Ole Andersen til at lukke arbejdstidsforhandlingerne op, når der skal forhandles overenskomst igen til næste år:

'Det tager tid at sætte sådan noget i værk, og det var jo formodentlig også derfor, vi aftalte, at der ikke skulle være forhandlinger om arbejdstidsaftalen ved de kommende overenskomstforhandlinger', siger Ole Andersen, som da også erindrer en mindst lige så stor utilfredshed i kommunerne, sidste gang lærerne fik en helt ny arbejdstidsaftale i 1993.

Kommunernes Landsforening, KL, har netop offentliggjort sin undersøgelse af, hvordan kommunerne vurderer Overenskomst 99 i praksis. De kommunale forvaltninger er blandt andet blevet bedt om at pege på elementer i arbejdstidsaftalen, der fungerer mindre godt, og her er det problemer med at forhandle tid til pauser og frikvarter, som får den største kritik med på vejen. Det er et punkt, Ole Andersen som borgmester i Gladsaxe kender alt til, for det var lige netop pauserne, som for et år siden fik arbejdstidsforhandlingerne til at bryde sammen i Gladsaxe. Men heller ikke her er Ole Andersen i første omgang indstillet på at spørge Danmarks Lærerforening, om man skal forsøge at finde en central løsning:

'Pauserne har været en hård nød for de fleste kommuner, og det har også været her, at lærernes forhandlere har kørt hårdt, må jeg sige, efter de erfaringer jeg har. Men der er jo en ganske klar tilkendegivelse af, at de fleste kommuner går ind for den decentrale aftaleform', siger Ole Andersen med henvisning til, at undersøgelsen også viser, at 66 procent af kommunerne foretrækker en rammeaftale, der lægger op til lokal prioritering, mens 29 procent foretrækker en mere central aftale.

KL's to tunger

Der er hård kritik til Kommunernes Landsforening i undersøgelsen:

'Kommunerne har oplevet, at de lokale lærerkredse har været langt bedre 'påklædt' fra deres centrale bagland end kommunerne, og det må man efter min mening betragte som en cadeau til Danmarks Lærerforening, for det er i hvert fald ikke, fordi vores organisation har ligget på den lade side', siger Ole Andersen.

På et helt åbent spørgsmål, hvor kommunerne bare er blevet bedt om at pege på hæmmende forhold for resultat og forløb, har over en tredjedel valgt at pege på, at KL's udmeldinger har givet problemer - de beskylder landsforeningen for at tale med to tunger, give falske løfter om besparelser og komme med forvirrede udmeldinger til pressen.

'Der var nogle misforståelser i den første fase', erkender Ole Andersen. 'Men at forestille sig, at besparelser kan komme af sig selv som følge af et overenskomstresultat, det hører da ikke hjemme i virkeligheden - der skal man vist helt tilbage til 1920'erne for at finde noget sådant. Men det handler måske om, at de forventninger, kommunerne havde inden forhandlingerne, var skruet for højt op'.

Det lokale forhandlingsklima er altafgørende, viser undersøgelsen - de steder, hvor der fra starten var tillid mellem parterne, fremhæver kommunerne det gode forhandlingsklima, når de bliver bedt om at pege på forhold, der har virket fremmende for processen. Andre steder, hvor stemningen for eksempel var påvirket af, at kommunen havde besluttet at lukke en skole, var udgangspunktet for forhandlingerne dårligt. Undersøgelsen viser i øvrigt, at halvdelen af kommunerne havde sat sig som mål, at den enkelte lærer skulle undervise mere - og omkring 80 procent af dem er rimeligt tilfredse med indfrielsen af målet, og det svarer jo meget godt til Danmarks Lærerforenings undersøgelse for nylig, som også viste, at lærerne rent faktisk underviser mere.

Kommunernes Landsforening vil bygge oven på sin overenskomstundersøgelse ved at gå i dybden med nogle enkelte kommuners økonomi på skoleområdet, men heller ikke den analyse har ifølge Ole Andersen som mål at vurdere, om der er enkelte områder i arbejdstidsaftalen, som skal tages op ved de kommende overenskomstforhandlinger, men derimod at finde ud af, om der er nogle erfaringer, andre kommuner kan have glæde af:

'Lærernes overenskomst er indviklet, og den er måske nok ikke blevet mindre indviklet med den nye overenskomst', siger Ole Andersen og erkender, at det havde han godt nok gerne set, at den var blevet.

'Men nu vil vi absolut give det en chance, og det er da mit indtryk, at det går bedre og bedre!'

Undersøgelsen kan hentes på www.kl.dk/225040

Powered by Labrador CMS