Observationslærer Inge-Lise Pallesen havde én betingelse, da hun blev spurgt, om hun ville være med til at gøre en ekstra indsats over for 4.b på Ørum Skole. Hun ville have supervision.

Det fik hun.

Konsulent Jørgen Riber, der har undervist på behandlingshjem i mange år, blev tilknyttet. Han arbejder i dag for Dispuk, Dansk Institut for Supervision, Personaleudvikling, Undervisning og Konsultation.

Men Jørgen Riber havde også én betingelse for at deltage.

'Mindst én time dagligt skulle der være to voksne i den lille klasse med fire drenge. Det er nødvendigt, hvis dette arbejde skal lykkes. Der skal være to hold øjne, ører og tanker til sådan et projekt. Det er også nødvendigt for at holde energien hos lærerne', siger Jørgen Riber.

Begge betingelser blev opfyldt. Skoleleder Christian Clemmensen sørgede for ressourcerne. Det var vigtigt at hjælpe 4.b og deres omgivelser.

'Det var en fuldstændig vanvittig tanke for os. To lærere til fire elever. Vi havde aldrig selv fået ideen', siger Susanne Damsgaard, der også er observationslærer og med i projektet omkring 4.b.

I dag er lærerne enige om, at ressourcerne har været givet godt ud.

'Det har betydet meget, at vi har været to i den lille klasse én time om dagen. Vi har fået mere energi og lyst. Det er ikke dermed sagt, at det har været let, men det har givet energi og engagement at have nogen at tale med om det hele'.

De to observationslærere har stadig fire timer om ugen med 4.b, efter at klassen nu er samlet igen. Forløbet med samtaletimer hver uge i klassen skal fortsætte noget tid. Ligesom der bruges tid på samarbejde og koordinering lærerne imellem.

Der er ikke sat endelig tid på forløbet. Alle er enige om, at dette ikke skal foregå til evig tid. Lærerne mener, at det er en kvalitet, at der ikke er sat sluttidspunkt på projektet. Det må vise sig, hvornår klassen er parat.

'Der er tale om en fantastisk uheldig kombination af elever i klassen. De er meget forskellige. Men vi har aldrig tidligere oplevet sådan en sammensætning i en klasse', siger Susanne Damsgaard.

Begyndte med hyttetur

Da forløbet begyndte i 4. klasse, gennemførte de to observationslærere interview med de fire drenge i den lille klasse. De har begge fungeret som observationslærere i et par år, og Inge-Lise Pallesen er ved at afslutte en uddannelse, der indeholder supervision og samtaleterapi. Herfra kender hun konsulent Jørgen Riber. Han har aldrig mødt klassen, men han har set mange videooptagelser af interview og gruppesamtaler med eleverne. Lærerne har 'spillet bold op ad ham'. Indimellem har de sendt en video med ordene 'hvad gør vi nu?'.

Lærerne understreger, at der ikke er tale om et terapiforløb med eleverne. Det er ikke behandling. Der er i høj grad tale om pædagogik.

Den lille klasse fik et lokale, nogle møbler og nogle madrasser, da de i september sidste år begyndte forløbet.

Men før det hele rigtig gik i gang, arrangerede man en hyttetur på en uge for drengegruppen. Meningen var at observere eleverne i andre sammenhænge end i skolen.

'Efter pres fra pigernes forældre endte det dog med, at pigerne stødte til drengene, da der var gået nogle dage. Nogle forældre mente, at en hyttetur nærmest ville blive opfattet som belønning for dårlig opførsel', fortæller skoleleder Christian Clemmensen.

Forældrene er blevet orienteret om forløbet undervejs, og drengenes forældre har alle deltaget i et udvidet samarbejde med skolen. Det har efter lærernes mening fungeret rigtig godt. Cirklen af dårlige oplevelser med skolen er blevet brudt.

'Pigernes forældre virkede lettede over delingen, der tilgodeså pigerne - også fagligt', siger klasselærer Jørgen Anton Damsgaard Larsen.

Undervejs har de drenge, der fik et fagligt tilbud i læseklassen, været på besøg enkeltvis hos drengene i den lille klasse. Pigerne har besøgt den lille klasse to og to. Når der var besøg, var der samtaletimer, og de besøgende elever gav udtryk for, at eleverne i den lille klasse var blevet utroligt gode til at være stille og til at lytte.

'Vi har tænkt os senere at bruge drengene som konsulenter til andre børn med lignende problemer. For vi vil helt klart bruge vores erfaringer med dette fremover', siger Inge-Lise Pallesen.

hela