Kritikerne har for let spil

Klarere mål for undervisningen skal hjælpe folkeskolen til et bedre omdømme

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Danmark har en god folkeskole. Alligevel har folkeskolen et dårligt omdømme. Det skyldes, at kritikerne har alt for let spil, fordi lærere og skoleledere er for dårlige til at sætte ord på det, de laver, mener undervisningsminister Margrethe Vestager.

'Jeg har hørt mange forældre sige, at de tosprogede elever er søde på deres egen skole. Men at de er frække på naboskolen. Og ligeledes at deres børns lærere er gode nok, men at de på naboskolen kører rundt med ledelsen', sagde Margrethe Vestager, da hun talte til de 300 deltagere i Lederforeningens første landsmøde.

Forældrenes logik holder ikke for en nærmere efterforskning, mente hun. Men det må ikke blive en sovepude. Tværtimod skal lærere og skoleledere tage afsæt i forældrenes positive udsagn om deres egne børns skoler.

'En stor del af respekten om folkeskolen kommer, når der er gennemsigtighed i undervisningen. Forældre er meget interesserede i at drøfte folkeskolens værdier og mål, så for at skolen kan være i dialog med dem, må den have klare mål for undervisningen'.

Margrethe Vestager har sat sine embedsmænd til at præcisere, hvad eleverne skal kunne ved udgangen af hvert skoleår, i første omgang i dansk og matematik (se Folkeskolennummer 50-52/2000 og nummer 6/2001).

'Skolelederne skal sørge for, at det bliver evalueret, om eleverne når målene. Men jeg vil gerne understrege, at præciseringerne er ikke et forsøg på at stramme kravene, for folkeskolen er allerede fagligt seriøs. Målene skal heller ikke bane vej for en mere prøveorienteret undervisningsform. Tværtimod skal de styrke dialogen mellem lærere, elever og forældre. Derfor skal de udformes som et redskab for skolen og ikke som et problem for de elever, der klarer sig under gennemsnittet', sagde Margrethe Vestager.

De lokale læseplaner skal beskrive, hvordan lærerne udvikler elevernes personlige kompetencer. Det er en vanskelig opgave, erkendte hun. Men at drive skole er en stadig proces.

'Hvis vi en dag synes, at nu er skolen i balance, skyldes det, at vi ikke har fået øje på, hvor udviklingen er på vej hen. Derfor gør ledelse en forskel - hvis den er villig til at tage opgaven på sig', sagde undervisningsministeren.

Omsorg for lærerne

Landsmødet handlede netop om temaet 'Ledelse gør en forskel'. Det var et godt valg, syntes direktør Niels Berthelsen fra Kommunernes Landsforening, KL.

'Ledelse er den enkeltfaktor, der har størst betydning for en institutions udvikling. Uanset udfaldet af det kommende folketingsvalg vil kravet være, at vi kan lave den bedste ydelse til prisen. Nogle siger endda til den billigste pris. Her vil ledelsen gøre en forskel', sagde Niels Berthelsen.

Ledelsen skal blandt andet udfordre medarbejderne og anerkende deres arbejde.

'I Sverige taler de om omsorg for medarbejderne. Omsorg er ikke det, vi danskere er verdensmestre i, så her ligger der en stor udfordring for jer som skoleledere. Ikke fordi I skal skabe en tryghedskultur, men fordi medarbejdere føler, at de yder en større service over for borgerne, når de oplever at blive brugt', sagde Niels Berthelsen.

KL tror på, at ledelse er et fag.

'Det er ikke en krigserklæring, men en konstatering: I skal vide, hvad det vil sige at lede voksne mennesker'.

KL mener åbenbart, at en skoleleder har mere til fælles med en plejehjemsleder end med lærerne, sagde formanden for Danmarks Lærerforening, Anni Herfort, i sin tale. Den betragtning er hun ikke enig i.

'En skoleleder skal vejlede lærerne og skabe en proces, der får dem til at flytte sig. Det kræver, at de har respekt for hans faglige kunnen', sagde hun.

På den attraktive arbejdsplads er lederen opmærksom på medarbejdernes behov. Men det stiller samtidig lederen i et dilemma, fordi han skal prioritere mellem lærernes ønsker.

'Skolelederen skal træffe de rigtige valg. Det kræver både tid og uddannelse. Alle skoleledere bør have en diplomuddannelse i ledelse. Samtidig skal vi have langt flere kommuner til at investere i førlederuddannelse og rekruttering af nye skoleledere. Der er nok at tage fat på for os alle sammen', sagde Anni Herfort.

stan