Han var advaret. Alligevel blev Esben Nyholm overrasket over, hvor hårdt det i virkeligheden var at starte som ny lærer.

'Jeg troede, at det hårde ville være undervisningen og samværet med eleverne, men det var alt det ved siden af selve undervisningen. Møderne, skoleudviklingen, samarbejdet og så videre, det var det hårde. Og jeg var helt uforberedt på, at det fyldte så meget', siger Esben Nyholm, som oplevede, at samarbejdet stjal tid fra eleverne og undervisningen.

'I en periode savnede jeg min klasse. Jeg følte mig omgivet af folk, som ville stjæle den tid, jeg havde reserveret til eleverne og forberedelsen. Engagerede kolleger er en gave for en nyuddannet lærer, men netop fordi de engagerer sig i skolen og deres arbejde, kan man ikke gå forbi og lade som ingenting. Man bliver nødt til at danse med dem'.

Esben Nyholm blev færdig på Århus Dag- og Aftenseminarium sidste sommer og straks derefter ansat på Møllevangskolen. Han fulgte skolens introduktionsforløb, og det lettede hans første tid på skolen. Men - siger han - det allersværeste for en ny lærer handler om følelser - utilstrækkelighed, vrede, stress, frustration - og følelser kan man ikke afklare på en møderække.

'Det afgørende er, at kolleger og ledelsen står parat, når følelserne er der, og dét kan man ikke planlægge på forhånd'.

Uoverskueligheden og uforudsigeligheden er svær for en ny lærer, mener Esben Nyholm. Der sker meget på en skole, og som ny føler man sig let utilstrækkelig, hvis man ikke kan overskue og forudsige det hele. Man forbereder sig og forsøger at være med i det hele. Men det er måske dét, nye lærere skal lære, siger Esben Nyholm: At de ikke kan alt i begyndelsen.

'Vi skal nok være bedre til at lede vores egen virksomhed. Bedre til at sige nej, når vi ikke har tid, og frem for alt bedre til at leve med vores egen følelse af utilstrækkelighed'.

I de første mange måneder havde Esben Nyholm svært ved at komme op om morgenen, tynget som han var af det kæmpeansvar, som hvilede på hans skuldre. Han havde verdens vigtigste job, og det var afgørende, at han slog til, mente han.

Som ny lærer var hans autoritet i klassen til forhandling hver dag, så han var - mente han - nødt til at være på toppen og at koncentrere sig 100 procent.

Han forberedte sig på alt og til langt ud på de små timer. Først senere forstod han, hvad skolens coach, Per Diinhoff, havde sagt: Hellere veludhvilet end velforberedt.

'Jeg gjorde så meget for at slå til, at det hele blev for alvorligt og svært. Jeg glemte at løsne op, at give slip og at være glad for, at jeg har et så fedt job'.

Det er han blevet bedre til i de sidste par måneder, og om morgenen, når han slår øjnene op, glæder han sig bare til at være sammen med eleverne.

id