I sin kommentar om kompetencebegrebet i Folkeskolen nummer 8 har Per Schultz Jørgensen bebrejdet mig, at min kritik af kompetencebegrebet forekommer ham uklar. Jeg medgiver Per Schultz Jørgensen, at nogle hastige sidebemærkninger i et interview slet ikke yder en gruppes politiske og forskningsmæssige indsats retfærdighed. Ved anden lejlighed vil jeg bestræbe mig på at være mere præcis med at adressere min kritik. Ligeledes vil jeg ved anden lejlighed begrunde yderligere, hvorfor jeg mener, kompetenceudvikling risikerer at være en forfaldsform for selvdannelsen.

Når det gælder spørgsmålet om klarhed eller mangel på samme i omgangen med kompetencebegrebet, er sagen mere kompliceret. I modsætning til Per Schultz Jørgensen er det en markeret pointe hos mig, at spørgsmålet om kompetence ikke handler om en begrebsdefinition. For mig er 'kompetence' en ideologisk betegnelse. En betegnelse bliver ikke til et begreb ved for eksempel at søge at definere det som følger: 'Kompetence er noget, man har, når man ved noget - og gør noget, der lever op til situationens krav'. Det svarer nærmest til, at man definerer liv ved, at der foregår en metabo-lisme. Den slags selvhøjtidelige banaliteter styrker ikke just den pædagogiske forsknings renomme.

Kompetence er på den ene side en observationskategori og på den anden side en pædagogisk-filosofisk kategori.

Hvis man bruger 'kompetence' som observationskategori, må man forholde sig til ét teoretisk perspektiv blandt flere, hvilket Per Schultz Jørgensen gør i sin kommentar. Men en kategoris succes gør ikke i sig selv en kategori til et begreb med eget liv. Det forekommer mig, at Per Schultz Jørgensens perspektiv tillægger begreber et eget liv - som noget i sig selv.

Som pædagogisk-filosofisk kategori er kompetence en del af en konstellation. I mit perspektiv indgår den i konstellation med kategorierne dannelse, viden og kvalifikation, hvilket er nærmere beskrevet i 'Diagnosis', som var udgangspunkt for samtalen med Thorkild Thejsen. Det ville Per Schultz Jørgensen vide, hvis hans ærinde var akademisk og ikke polemisk.

Lars-Henrik Schmidt

rektor, Danmarks Pædagogiske Universitet