Tre begivenheder ramlede i sommer sammen med et brag. En ny aftale om vilkår for at have lærerstuderende i praktik blev færdig i juni, men rummede et krav om, at praktikken skulle være bestilt inden 1. april. Lærerne fik en ny arbejdstidsaftale, som satte hegn rundt om deres tid til individuel og fælles forberedelse, så skolelederen ikke længere kan forlange, at de bruger tiden sammen med studerende. Og de første studerende nåede til det punkt i den nye læreruddannelse, hvor de skulle i gang med en helt ny praktikform, den såkaldte skoleperiode, hvor de halvdelen af tiden skal stå helt alene med en klasse.

'Vi er havnet i en tosset blindgyde, som ingen har ønsket, og jeg vil gerne opfordre til, at Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening hurtigst muligt sætter sig sammen og finder en løsning', siger Mia Kastberg. Hun er selv lærer i en del af sin arbejdstid, men har også job på Haslev Seminarium som praktikleder og skal bestille praktiktimer og vejledningstimer på omkring 90 forskellige skoler til studerende på samtlige årgange. Efter den nye praktikaftale skal hun forhandle med de kommuner, hendes studerende kommer til, og de lærerkredse, som dækker de kommuner, om, helt nøjagtig hvor mange praktiktimer hendes studerende skal have, hvor mange vejledningstimer og hvor meget fælles forberedelse de skal deltage i, og så sørge for at bestille praktikken inden 1. april.

'Jeg har et fremragende samarbejde med de 21 skoleledere på de skoler, hvor vi har første og fjerde årgang i praktik. Jeg melder ud ved forårstide, cirka hvor mange hold jeg sender ud. Før sommerferien kan jeg så give en mere nøjagtig melding, og får jeg så en udenlandsk studerende eller en reparationspraktik midt i det hele, finder vi også ud af det', fortæller Mia Kastberg. Men med den nye praktikform skoleperioden, hvor hver studerende skal have en klasse for sig selv og vel at mærke i et af sine linjefag, har hun fået kontakt med 70 skoler mere, og de ligger i mange kommuner og flere lærerkredse.

'De studerende bliver også stadig mere selvbestemmende og får selv mange gode ideer - de kan for eksempel finde på at komme og sige, at de vil i praktik på Bornholm!', fortæller Mia Kastberg.

Brug for buffer

'Jeg kan godt melde tidligt ud for 95 procents vedkommende, men vi har brug for en eller anden form for bufferpulje. Det sker også, at kommunerne kommer i problemer, hvis for eksempel en praktiklærer pludselig bliver langtidssyg eller skifter job. Men det er selvfølgelig mest mig, der har brug for en fleksibilitet af hensyn til de studerende, som overflyttes fra et andet seminarium eller flytter fra Haslev til et københavnerseminarium, dem, som ikke består dansk på tredje årgang og derfor forlænger deres studium, dem, der bliver gravide midt i det hele og så videre. Det handler om under fem timers vejledning per lærer i gennemsnit, som der skal være plads til at lægge ind i årsplanen', påpeger Mia Kastberg, som håber, at man kan finde en løsning, hvor der i lærernes årsplaner er luft nok til, at de fem vejledningstimer kan lægges ind eller tages ud ret sent, uden at det giver læreren overarbejde.

Hvad angår lærerens individuelle tid så fastholder Mia Kastberg over for sine lærerkolleger, at intet i overenskomsten kan hindre dem i at hjælpe den studerende med at forberede undervisningen:

'Hvis jeg skal på en ekskursion til Nationalmuseet, er der jo heller ikke noget til hinder for, at jeg tilbringer en time af min individuelle tid sammen med lederen af museets skoletjeneste', lyder hendes argumentation. Og hvad angår den fælles forberedelse spørger hun: 'Sæt nu min skoleinspektør kommer hen til mig i frikvarteret og siger: 'Mia, du skal jo snart have lærerstuderende i dansk i 9. klasse i otte uger. I de fire uger skal de studerende være alene med klassen. Jeg kan forstå på det hele, at du ikke agter at forberede undervisningen sammen med de studerende. Jeg vil bede dig komme ind på mit kontor på mandag og redegøre for, hvordan du har tænkt dig at håndtere dit ansvar over for afgangsprøven til sommer, handleplaner, skolens virksomhedsplan, din egen årsplan og så videre. Det drejer sig trods alt om 25 procent af årets undervisning'. Har jeg så Danmarks Lærerforenings opbakning til at sige, at jeg føler mig løst fra det ansvar, så længe kommunen eller seminariet ikke betaler mig tid til fælles forberedelse?'

Ingen vederlag for aleneperioden

Aleneperioden har også givet et andet problem - Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening er ikke enige om, hvorvidt lærerne skal have praktikvederlag for de fire uger, hvor den studerende står alene inde i klassen. Mia Kastberg har fået at vide, at Kommunernes Landsforening råder kommunerne til ikke at udbetale lærerne penge for sidste halvdel af skoleperioden, og derfor har Haslev Seminarium valgt slet ikke at udbetale vederlaget for de fire uger - med det resultat, at der på én skole kan være to lærere med studerende i praktik, og den ene får dobbelt så meget vederlag som den anden, fordi vedkommende har en studerende fra København, og den anden har en fra Haslev.

'Jeg har hele tiden tolket bekendtgørelsen og aftalen sådan, at man ikke skal have penge for aleneperioden, men det er klart, at mine kolleger synes, det er en arbejdsgiverholdning. Og teksterne er uklare på det punkt', siger Mia Kastberg, som til gengæld sagtens kan forstå, at lærerne ikke kan sættes til for eksempel vikartimer, mens den studerende underviser klassen.

'Det er ikke meningen, at de studerende skal have vejledning i aleneperioden - de skal selv føle behovet for at gå ind i det team, de hører til, og så er skolelederen bagstopper-person, hvis det går helt galt. Men jeg synes da, det er naturligt, at læreren lige tager en snak med den studerende i kaffepausen', siger Mia Kastberg, der har oplevet, at især mange klasselærere har haft svært ved at overlade deres klasse til en studerende i fire uger.

Ideen med den omstridte praktikaftale var, at det enkelte seminarium skulle forhandle med 'sine' kommuner og 'sine' lærerkredse om, hvordan seminariet ønskede praktikken - hvor meget vejledning, hvor meget deltagelse i fælles forberedelse og så videre:

'Det skulle have været en central aftale - bare det, at Lærerforeningen kan give seminariekredsen mandat til at forhandle på vegne af alle de andre kredse, hvor seminariet har studerende i praktik. Det gør de forkerte mennesker uvenner med hinanden', siger en ærgerlig Mia Kastberg, som har mange års erfaring for, at lærere brænder for at have studerende i praktik, og håber, at de mange problemer kan løses, så det igen kan blive noget, man gør, fordi man kan lide det.