Manglen på et religionsvidenskabeligt fokus har gjort faget kristendom/religion til et feel-good-fag, mener lektor Hans Krab Koed.

Lektor: Religionsfaget er blevet for meget hygge og feel-good

Faget kristendomskundskab/religon har i for høj grad udviklet sig til et feel-good-fag, og konsekvensen er, at vi mister forbindelsen til dér, hvor vi egentlig skulle hente tanker og værdier fra, mener censorformand og lektor Hans Krab Koed.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Da cand.theol., lektor og censorformand Hans Krab Koed for år tilbage begyndte at undervise i kristendomskundskab og religion på HF var det meget vigtigt, at undervisningen var nutidig.

Underviserne skulle i hvert fald ikke tage udgangspunkt i de formative, klassiske og traditionelle tekster, hverken når det angik kristendom eller fx andre religioner som islam eller buddhisme. For nu skulle man være nutidig - netop fordi man ikke havde været det tidligere.

Og i dag ser vi resultatet, mener Hans Krab Koed. For faget kristendom/religion er langt hen ad vejen blevet til et hyggefag og et feel-good-fag uden bid, et frit svævende fag, der er ved at miste forbindelsen til dér, hvor "vi egentlig skulle hente tankerne og værdierne fra".

Frit svævende etik og moral og feel-good

"Mange af censorerne er jo vældig tilfredse med faget, som det er. Men der er også mange, der over de senere år har påpeget, at der mangler et religionsvidenskabeligt fokus.  Religionsundervisning i folkeskolen handler meget om det gode liv. Det er selvfølgelig rigtig fint, men man glemmer nok nogle gange den helt basale oplysning om religionerne. Man taler en masse om etik og moral, der tager udgangspunkt i eleverne selv. Det er også godt nok, men man glemmer funderingen og baggrunden i en kristen kultur som vores. Det bliver der ikke rigtig tid til at arbejde med længere. Det mærker jeg også blandt mine studerende, der har valgt faget som linjefag. De har det ikke med i bagagen længere, og så bliver det hele til frit svævende etik og moral, hygge og feel-good. Det er ikke sobert - det er ærgerligt", siger Hans Krab Koed, der er lektor ved UC Syd.

For meget fokus på evangelisk-luthersk tro

Han mener også, at fraværet af religionsvidenskabeligt fokus indebærer, at undervisningen kommer til at fokusere for meget på den evangelisk-lutherske tro som en form for skjult forkyndelse.

"Det tænker jeg er bundet op på, at man hele tiden har livsfilosofi og etik som første mål i kompetencemål i folkeskolen. Sådan har det ikke altid været, men sådan har det været siden '90erne. Det var vældig spændende dengang, men nu tænker jeg, at nu har vi haft det, nu må vi prøve at se, hvad vi så skal fremover", lyder det fra Hans Krab Koed.

Han lægger ikke skjul på, at han er ked af tingenes tilstand.

Censorer efterlyser religionsvidenskabelighed

 "Jeg er ked af det på fagets vegne, men også på kulturens vegne. Og på samfundets og fællesskabets vegne. Vi har et godt og velfungerende samfund i Danmark, hvor også religion - altså kristendom - har været et kit. Hvis vi skal værne om det, så skal vi ikke gøre det i folkeskolen på nogle traditionelle kirkelige præmisser, men på mere religionsvidenskabelige præmisser", siger han.

Selv om nogle censorer altså er godt tilfredse, fokuserer Hans Krab Koed mere på de indberetninger fra censorer, der efterlyser religionsvidenskabelig fundering - og som også peger på, at man måske godt kan se lidt mere nuanceret på Luther, end man hidtil har gjort.

"Det er man så endda måske begyndt at gøre lidt mere på det sidste, især efter reformationsjubilæet, hvor det også lykkedes at få sat fokus på Luthers forhold til jøderne og kvinderne. Hvis man fortier det, kan det jo også give bagslag", siger Hans Krab Koed.

Både kristne og muslimer kunne profitere af ændring

Som det er i dag bliver kristendommen den religion, der leverer baggrunden for snakkene i klasserne om antimobning og andre nutidige temaer - mens andre religioner i Hans Krab Koeds øjne bliver til "sådan noget eksotisk noget, man ikke rigtig kan bruge til noget".

"Jeg tænker, at både kristne og muslimer vil kunne profitere af en mere religionsvidenskabelig undervisning i folkeskolen, som selvfølgelig samtidig skal være obligatorisk. Nu er vi altså færdige med at have den binding til folkekirken. I stedet skal vi sætte glæden ved at undervise i religion fri", siger han.

Kristendom: Religionslærere vil undervise om flere religioner 

Han erklærer sig helt enig med religionslærernes formand, John Rydahl, der tidligere i folkeskolen.dk har argumenteret for at erstatte navnet kristendomskundskab med religion for alle klasser, samtidig med at undervisningen gøres obligatorisk at deltage i.

En unødvendig provokation

"Det er en unødvendig provokation at kalde det kristendomsundervisning. Det er politisk besluttet, men efter min mening gavner det på ingen måde sagen. Så er der en eller anden rød klud, som man vifter foran nogen, som hele tiden kan bruge det som løftestang for at kritisere faget. Det er jo ærgerligt, for det er er rigtig meget godt i det fag - også som det er nu", siger Hans Krab Koed.

Grundlæggende mener han, at der skal ske ændringer i både folkeskolens undervisning og professionshøjskolernes undervisning på læreruddannelserne.

"Det skal selvfølgelig hænge sammen. Læreruddannelsen skal jo tjene folkeskolen. Vi skal ikke have et fag på læreruddannelsen, som ikke matcher det, de skal bruge i folkeskolen. Så hvis ikke der sker ændringer i folkeskolen, så kan vi jo bare gøre som vi plejer at gøre på læreruddannelsen", siger han.

Powered by Labrador CMS