Haslev-forslag fordel for DLF

En halv læreruddannelse er bedre end ingen, hvis DLF vil sikre monopol, mener forsker

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Haslev Seminarium har søgt om at oprette en toårig læreruddannelse for at afhjælpe lærermanglen.

Kommunernes Landsforening (KL) har i stedet foreslået, at man skal give folk med en længere uddannelse en kort pædagogisk efteruddannelse. Forskningsleder på Forskningscenter for arbejdsmarkeds- og organisationsstudier, Jørgen Steen Madsen, mener ikke, at KL's forslag er realistisk, men at Danmarks Lærerforening kan have fordel af Haslevs model.

'Som lærerforening kan man vælge at holde på bastionerne hundrede procent, eller man kan vælge at se Haslevs forslag som et skridt for at imødegå det pres, der er fra andre grupper', siger han.

Jørgen Steen Madsen mener, at ligesom arbejdsløshed blandt lærere vil være et problem, vil lærermanglen over de næste ti år virke undergravende på foreningens forsøg på at fastholde et monopol på fagområdet.

'Man kan derfor sige, at i en overgangsperiode vil det være bedre at have en halv uddannelse end ingenting, hvis det så kunne give en tilgang, der gør, at grupper uden en folkeskoleuddannelse bliver holdt ude. Hvis man ikke gør noget, får man fuldstændig ukontrollable vikarordninger rundt omkring, og så er det slet ikke til at finde ud af, hvem man får ind'.

Kommunernes Landsforenings forslag om at videreuddanne folk, som allerede har en uddannelse, tror Jørgen Steen Madsen dog ikke meget på.

'Det er relativt urealistisk at forestille sig, at man kan få store grupper fra andre områder ind i folkeskolen. Andre fag har også stor mangel på arbejdskraft, og lønnen og arbejdsforholdene er jo ikke bedre. Jeg tror, det kun vil kunne skaffe et meget lille antal ekstra lærere', siger han.

Desuden mener Jørgen Steen Madsen, at det vil være svært at holde på folk, hvis de ikke får en ordentlig ballast på det pædagogiske område. Det vil være så hårdt at undervise i folkeskolen, at man kan forestille sig, at mange vil forsvinde igen, når de får set, hvordan det virkelig er.

Endelig mener han, at der er en stor risiko for, at man får folk, der har vanskeligt ved at få job i deres eget fagområde. Det vil sige, at det er folk, som ikke vil søge folkeskolen af lyst, men af nød, og hvis det er tilfældet, mener han ikke, at det vil være nogen berigelse for folkeskolen.

Om der vil være søgende til en uddannelse, som Haslev foreslår, mener han helt kommer an på, hvilke økonomiske vilkår man tilbyder.

'Hvis man skal have almindelig SU (Statens Uddannelsesstøtte), kan det blive svært at tiltrække folk. Men hvis man kan kombinere det med arbejde ved siden af, og kommunerne måske vil give noget støtte, kan man godt forestille sig en del mennesker, som vil se det som en mulighed'.-

KL's forslag

I Folkeskolen nummer 8 sagde formanden for Kommunernes Landsforening (KL), Anker Boye:

'Man skal supplere lærerkorpset med kræfter udefra, der har anden uddannelsesmæssig baggrund, og så give dem noget ekstra- eller videreuddannelse'.

Et konkret forslag vil ifølge KL snart ligge klar og skal så præsenteres for Undervisningsministeriet og DLF.