Vibeke Holst Christensen

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Med Vibeke Holst Christensens alt for tidlige død den 6. februar har Skovlyskolen i Søllerød mistet en meget dygtig og samvittighedsfuld medarbejder. Vibeke blev kun 63 år, og hendes død efterlader skolens ansatte med et smerteligt tab.

Vibeke arbejdede på skolen til dagen før, hun blev ramt af en hjerneblødning forårsaget af den kræftsygdom, som hun kæmpede med de sidste par år. Hun var skolens bibliotekar gennem mange år, og hun havde blandt andet læst eller sat sig ind i indholdet af samtlige bøger. Dette betød, at både elever og lærere altid fik en meget kvalificeret vejledning. Arbejdet på skolen bliver fremover sværere for os alle, nu da Vibeke ikke længere er blandt os.

Vore tanker går til Vagn og familien i denne svære stund.

Æret være Vibekes minde.

På elevers og kollegers vegne

Jette Hylby

Skovlyskolen i Søllerød Kommune

Powered by Labrador CMS