'Hvordan kan det være, at den fremherskende pædagogiske opfattelse herhjemme er, at man ikke skal lægge afgørende vægt på en høj faglig standard, at man ikke skal sikre en høj grad af ro i timerne, at man ikke skal måle, hvilke resultater børnene når, at man ikke skal styrke lærerne - som er dem, der ved noget, som andre skal lære - at man ikke skal give karakterer (før højt oppe i klasserne - og da så få som muligt), at de faglige standarder, der er, aldrig må prioriteres højere end det sociale samvær og alle de andre ting, der er vigtigt i skolelivet? (...) Man kan diskutere, om vi i informationssamfundet har råd til denne bløde indlæringsform (...) Som det er nu, er alt for mange af de idealistiske mennesker - i første række lærerne - der mener, at skolen er til for at gøre en forskel, fanget i en pædagogisk tankefælde, der gør, at de har meget svært ved at nå nogen vegne med deres ambitioner. De isolerer sig med de konsekvenser, de selvfølgelig ikke er blinde for, og de kan dårligt tale med hinanden om, hvad der er galt. Det er de svage, det går ud over'.

Chefredaktør Tøger Seidenfaden, Politiken den 18. februar.