Debat

De engagerede lærere

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Når eleverne i tredje klasse læser bedre, så er den altoverskyggende hovedårsag, at danske folkeskolelærere ude på skolerne igennem de senere år har gjort en kæmpeindsats for at sikre børnene gode læsefærdigheder. Jeg har stor respekt for de lærere og skoleledere, der med udgangspunkt i 'de skal ikke én gang til sige, at vi ikke kan lære børnene at læse' har givet en række skoler et kæmpe løft og ført en del af eleverne i tredje klasse fra den nordiske bund op mod det nordiske gennemsnit. Derfor er jeg fuldstændig enig med lederskribenten i Folkeskolen nummer 7, når æren for de forbedrede læseresultater først og fremmest tillægges lærerne.

Til gengæld er det også den eneste konklusion i lederen, som jeg er enig i.

For det første var det langtfra en entydig solstrålehistorie, som blev fortalt på pressemødet. Det er som sagt meget glædeligt, at eleverne i tredje klasse i dag er bedre læsere, det viser, at det nytter at gøre en indsats. Men glæden over denne fremgang spoleres i nogen grad af det faktum, at der stadigvæk er en uacceptabel stor spredning mellem skolerne/kommunerne. Dette er ødelæggende for den nationale folkeskole.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Uafhængige iagttagere vil næppe kalde pressemødet for en triumferende iscenesættelse, men snarere en balance mellem det gode og det onde.

Derudover udtrykte jeg bekymring for, at den faldende læseforståelse blandt elever i ottende klasse kunne være begyndelsen på en tendens. Jeg håber, at den store spredning og det mindre gode resultat for 8.-klasse-eleverne betyder, at skolerne og kommunerne ikke giver sig til at hvile på laurbærrene, som lederen kunne tages til udtryk for. Der er forsat brug for en massiv læseindsats, som kommer til at omfatte alle klassetrin. Skolerne og kommunerne bør have en ambition om at blive endnu bedre.

For det andet forstår jeg simpelthen ikke lederens slet skjulte perfide bemærkning om, at de to foreningers ledere kun optrådte som kommentatorer og ikke triumfatorer. Vi er jo netop enige om, at det er de enkelte lærere ude på skolerne, som er årsagen til, at det går bedre. Hvis nogen skulle triumfere og æres, var det vel netop dem - og ikke formænd eller minister.

Formålet med F2000 har været at få folkeskoleloven ført ud i livet på alle skoler, og arbejdet med programmet er et godt udgangspunkt for at bringe folkeskolen endnu videre. Vi har understøttet arbejdet med kvalitet i skolen, og vi har søgt at fremme det skolesyn, der kommer til udtryk i loven. Evalueringen viser, at vi er godt på vej.

Jeg vil afslutningsvis sige, at jeg ikke kan genkende lederens beskrivelse af danske børn som nogle, der kommer fra mennesketomme hjem, og som ikke er udstyret med dydsnormer som flid, tålmodighed, udholdenhed, høflighed og respekt. Det er et fordomsfuldt og fejlagtigt syn på danske børn, og det ville være en katastrofe, hvis lærerne tog udgangspunkt i dette syn på børnene.

Margrethe Vestager

undervisningsminister